Senere på året skal jeg på kursus, hvor forfatteren Sofie Kragh-Müller underviser. Det bliver interessant, og for at varme op til kurset, besluttede jeg mig […]

Senere på året skal jeg på kursus, hvor forfatteren Sofie Kragh-Müller underviser. Det bliver interessant, og for at varme op til kurset, besluttede jeg mig for at læse noget af forfatteren. På biblioteket fandt jeg “Hvordan man slipper væk”, og tog den med hjem.

Anmelderne er lidt lunkne i forhold til bogen, men det har nu aldrig afholdt mig fra at læse en bog. Heller ikke denne gang – og hvor er jeg glad for at jeg læste den.

Forlaget beskriver bogen sådan her:

En udviklingsroman uden udvikling.
En road-movie uden bevægelse.
Et ønske uden håb.
En kærlighedshistorie uden kærlighed.
En drøm uden indhold.
En roman fuld af sukkerroer, vaniljekranse og dødelige liljekonvaller.

Vi er i en by et sted i provinsen/udkantsdanmark. Grundet de mange sukkerroer, gætter jeg på Lolland, men vi får det aldrig at vide. Sukkerroefabrikken er lukket, og skal fremover være byens kulturcenter. Men man når ligesom aldrig længere end til at lukke fabrikken.

Hovedpersonen, en ung kvinde på 18 år, er fanget i byen. Hendes mor er død, og hendes far sidder og savler nede på plejehjemmet. Kvinden er arbejdsløs, og på jobcentret prøver de at få hende i gang med at uddanne sig til børnehavepædagog. Men hun vil hellere være journalist. Eller også vil hun ikke, men hun vil i hvert fald ikke være pædadog. Hun kan ikke lide børn.

Krigen i Jugoslavien er på sit højeste, og hun ser hver dag nyheder om krigen. Tænker, at det måske kunne være hende der interviewede krigens ofre. Men når aldrig længere. Hun vil gerne væk fra byen, men så længe hendes far er på plejehjemmet, så går det nok ikke. Og nu er hun jo her, og har altid været her, og sådan er der så meget.

Sofie Kragh-Müller fortaber sig ikke i ord og lange forklaringer. Derimod kan hun med ganske få ord fremmane en holdning, en stemning, en tanke og en masse billeder. Og hun gør det på en måde som nok så mange ord, aldrig ville kunne gøre. Med få velvalgte ord, tegner hun en skitse af sin fortælling, og lader så fortællingen selv udfolde sig i alt det der ikke siges. Alt det der ikke fortælles. Det er en svær kunst at mestre, men Kragh-Müller gør det virkelig flot.

Fordi hun ikke maser en detaljeret historie ned over hovedet på mig, hvor alt er lagt til rette og intet er til diskussion, bliver der masser af plads til mig som læser. Historien siver langsomt ind i mig, og bliver min egen. Jeg kender hovedpersonen, jeg ved hvordan hun tænker og hvorfor. Jeg mærker håbløsheden og opgivenheden. Jeg mærker trækket på skuldre der ikke rigtigt kommer videre, og ikke rigtigt kan beslutte sig for om de skal videre.

“Hvordan man slipper væk”, er en smuk og poetisk fortælling, der har fået alt for lidt spalteplads. Den fortjener bedre, og anbefales derfor på det varmeste.

Forfatter:
Sofie Kragh-Müller

Forlag:
Jensen & Dalgaard

Udgivet:
2016

Sider:
116

Kategori:
Roman

Anmeldt:
28.03.2020

Af samme forfatter