– I virkeligheden udgiver mikroforlagene de mangfoldige bøger og de store forlag de smalle bøger

Med en tese i tasken er Bogmarkedet draget til Nyborg for at snakke med Mads Joakim Skovgaard Holm, der er medarrangør af Lille Bogdag, ansvarlig for Asger Schnack-prisen og ikke mindst en person, der har et nært forhold til litteraturen og en færden blandt mikroforlagene – en bogpurist med hans egne ord.

Tilbage til tesen. Den er i sig selv mørk og dyster på vegne af mikroforlagene, og derfor er håbet med turen at få den manet til jorden i snakken med Mads.

Tesen er: Den øgede kommercielle fokus på digitalisering hos de store forlag, vil gøre, at de små forlag kommer i klemme, da digitaliseringen af bøger er dyr og ikke særlig rentabel. Med den stigende konkurrence blandt de store forlag omkring de digitale formater, investeres der flere ressourcer i netop dette marked og dermed trækkes forbrugerens opmærksomhed nu og med tiden i den retning.

Dermed kan det blive sværere for mikroforlagene at få en forretning til at hænge sammen, hvilket potentielt kan medføre lukning af flere af disse.

Som sagt: Dystert!

Identiteten

Mads selv kom ind i forlagsverdenen på forunderlig vis for ganske få år siden. I noget som han selv beskriver som en form for identitetskrise, søgte han ind på litteraturvidenskab uden at have læst en roman, selvom han på det tidspunkt nød læsning og poesi. Han kom ind og tilbragte det første år på SDU inden han drog videre til København og KU.

– En dag inde i Politikens Boghal så jeg de her kassetter med fire bøger i, som forlaget Korridor har lavet med snitfarver og jeg anede ikke, at man kunne gøre sådan noget med bøger. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Det der vil jeg også”. Derfra kontaktede jeg forlaget og de introducerede mig for hele den her sfære, som mikroforlagene udgør, fortæller Mads.

I forbindelse med sit studie på Københavns Universitet, skriver Mads speciale om mikroforlagene som kunstpraksis og derudover skriver han artikler for hjemmesiden Mikrofest – hvor man kan læse om og købe bøger fra flere mikroforlag – om bl.a. betydningen af de små forlag, hvorfor han har kontakt med mange af disse.  Mads er hverken forlægger eller redaktør, men ser sig selv som en engageret mikroforlagsentusiast og er derfor relevant at snakke med, når det kommer til mikroforlagenes ve og vel, f.eks. om de små forlag har svært ved at følge med tiden.

– Jeg ser det ikke som om, at de små forlag ikke kan følge med. Tværtimod. En samtale jeg har haft med mange forlæggere er, at man kan se en stigende tendens, der taler for fysiske genstande, netop fordi vi er i en digital tidsalder. Og jeg tror, at det er dét som mikroforlagene insisterer på. En bog skal have lov til at være en bog og samtidig giver det mulighed for at udtrykke sig som forlag med bogen som et objekt, der samtidig giver læseren en totaloplevelse igennem omslag, typografi og papir i sammenspillet med teksten – en art gesamtkunstwerk. Det finder man ikke hos den digitale bog, forklarer Mads.

Netop de mange udtryksmuligheder i udgivelserne er et væsentligt kendetegn hos mikroforlagene, mener Mads:

– For mig spiller det en afgørende rolle for mikroforlagenes profil og identitet; en nøje kurateret udgivelseshistorik og en tydelig, visuel identitet. Det at insistere på bogens fysikalitet, er en måde for forlæggeren at udtrykke sig på. Det oplever vi særligt, når vi står på et sted som Bogforum. Folk bliver enormt fascineret af de her lidt anderledes udseende udgivelser. Forlaget Korridor har som nævnt den her novellaserie, som er asiatisk avantgarde litteratur, hvor hvert enkelt bog har et gennemgående farvetema i udtrykket. Andre eksempler er Arkiv for detaljers serie Æter og Bagaardsbaronernes Baglommebøger.

– Den der måde at gøre bogen til et samleobjekt, hvor indholdet oveni hatten er helt vildt kunstfærdigt, nærværende og udfordrende. Dér synes jeg man får noget helt unikt fra en mikroforlagsbog, som man ikke får andre steder, påpeger Mads.

Kunsten at drive forlag

I tesen er der et forretningsmæssigt perspektiv, der ikke er til at overse, men Mads vurderer ikke, at økonomi spiller en afgørende rolle for forlagene.

– For mikroforlagene handler det ikke om penge. Det handler i virkeligheden om at kunne sikre penge nok til at kunne fyre den næste udgivelse af. Jeg tror alle, der kommer ind i den her branche, er fuldstændig afklaret med, at de ikke bliver rige af det, fortæller Mads. Det vigtigste er at kunne fortsætte.

Hos de små forlag er der ikke langt fra ord til handling, og beslutningsprocessen er ofte fordelt på ganske få personer.

– Fordi, at der er færre led hos mikroforlagene, så fylder den økonomiske del ikke så meget, hvilket er med til at give nogle friheder. Der er ikke noget med, at der kommer én ned fra PR-afdelingen og siger, at denne her forside altså ville sælge bedre, hvis den var i lyserød. Oftest er det én eller to mennesker, der har en samlet vision, og hvordan denne kan komme til udtryk i forlagets ’sum’; valg af udgivelse, formgivning af værket, forlagets hjemmeside osv. Forlaget kan ligeledes udtrykke sig gennem deres markedsføring, her er Bagaardsbaronerne et glimrende eksempel, nævner Mads.

Opmærksomhed

Mads er med på, at det kræver salg af bøger for at kunne holde forretningen kørende og det er også en af udfordringerne for de små forlag. At de står bagerst, når der skal uddeles opmærksomhed.

– Der er slet og ret ikke nok anmeldere til den litteratur, der bliver udgivet, og det går udover de små forlag. De største forlag står ofte forrest i køen, vurderer Mads og uddyber:
– Jeg har snakket med anmeldere, der har fortalt mig, at de faktisk havde en anmeldelse klar, men at den konsekvent blev udskudt i flere måneder, fordi der var nogle af de store forlags udgivelser, der havde førsteprioritet. Kommer der en fin digtsamling fra Kronstork samtidig med en digtsamling fra Gyldendal eller Lindhardt og Ringhof, så er der ikke nogen tvivl om, hvilken én, der bliver anmeldt først, siger Mads med et glimt i øjet og sender et skud ud til Lars Bukdahl, der tidligere har modtaget Asger Schnack-prisen for at fremme litteratur fra mikroforlagene.

– En anden udfordring er, at der er mange, der driver deres forlag i ’fritiden’ ved siden af børn og fuldtidsjob. Så tiden og overskuddet er en begrænsning for flere forlag og derfor betyder f.eks. støtte fra Statens Kunstfond en del i forhold til at kunne udleve forlagets kunstneriske ambitioner, siger Mads.

Men til trods for, at man som udenforstående godt kan undre sig over, hvorfor man ikke larmer mere over alskens uretfærdigheder, påpeger Mads, at det skyldes en af de indledende pointer.

– Mikroforlagene driver deres forlag som en kunstpraksis, og derfor er der meget få sure miner blandt dem. De gør, hvad de føler er nødvendigt, for at udtrykke sig som enhver anden kunstner – koste hvad det koste vil, fortæller Mads.

Ikke en lukket klub

Udefra kan mikroforlagene fra tid til anden virke som en klub kun for de indviede. Men selvom Mads indrømmer, at der altid vil være noget avantgardistisk over de værker, der udgives på mikroforlagene, da det jo også er en kunstnerisk drivfaktor, så er der ikke nogen, der ikke er velkommen.

– Vi gør alt, hvad vi kan for, at det ikke skal virke afskrækkende, men der tages naturligvis chancer hos forlagene i forhold til både indhold og indpakning. Det er jo en af styrkerne ved mikroforlagene – der er ingen PR-afdeling eller lignende, som de skal stå til ansvar for. Men jeg kan godt forstå, at det virker fremmedgørende, hvis man ikke er vant til den måde at gå til litteraturen på. Det kræver en form for nysgerrighed, understreger Mads, men det er på ingen måde en dårlig ting.

Mads vedkender, at man ikke læser så meget i Danmark, og han forstår derfor godt, at det kan virke krævende at skulle udfordre sig selv med litteraturen i fritiden. Men man skal ikke misforstå mikrolitteraturen, for det handler ikke kun om at udfordre, men også om ikke altid at give folk det, de tror, de vil have.

– Folk kalder det mikroforlagene udgiver for smal litteratur, men i virkeligheden synes jeg mere den smalle litteratur er at finde på de store, kommercielle forlag med det konstante væld af biografier, historiske beretninger, kogebøger, strikkeopskrifter og kriminalromaner – ikke, at der nødvendigvis er noget i vejen med det, for det har også sin plads. Det bliver desværre bare en ensartet cocktail, og dét er sgu da smal litteratur, hvis du spørger mig. Mangfoldigheden og forskelligartetheden findes på mikroforlagene, så det er da alt andet end smal litteratur, siger Mads med let hævet stemme her på caféen.

Nu må man ikke tro, at Mads er en bitter type, der åbner violinkassen og begynder at spille klagesange på vegne af mikroforlagene. Det handler mere om, at man forstår, hvad det er, der i virkeligheden driver de små forlag.

– Det er klart, at når mikroforlagene ikke får så meget ’sendetid’, så er det også sværere ikke at blive stemplet som smal og esoterisk Der er ikke noget mikroforlagene hellere vil end at dele deres litteratur med folk, at flere kan få glæde at særlig – og særligt indpakket – litteratur. Mikrosfæren er en litteraturfest, og der er fri entre, og det er da om noget prisværdigt, siger Mads og tilføjer:

Død over tesen

I den nære fremtid truer en masse forhindringer for mikroforlagene. Kunstig intelligens, øget fokus på digitalisering og underholdningstilbud fra mediegiganter. Men ligesom litteraturen vil udvikle sig, vil mikroforlagene finde nye måder at tænke bogen på.

– Jeg tror på projektet, at der er en optimisme og de små forlag vil altid finde en vej. Så din tese er jeg ikke bekymret for går i opfyldelse. Folk er alvorligt ambitiøse, men ikke på den tørre måde. Mit overordnede indtryk er, at der ikke er nogen ensidigt, rigtig måde at gøre tingene på, så hvorfor prøve. Mikroforlæggeri er en prisme for en hel regnbue af måder at fortolke bøger og deres udgivelse på.

– Det er noget af det der er så inspirerende ved at gå blandt de her forlag. Selvom der er meget, der arbejder mod dem, så er de pisseligeglade og klør begejstret og engageret på, slutter Mads.

Foto: Christian Holse Salicath