Bog søger forfatter: Ilja Wechselmann om sin nye roman Fængsler Foto: Byens Forlag / Lone Riisager / collage: F. Gabel Nogle gange sker det, at en historie søger en forfatter — at hele materialet ligger der og bare venter på at blive lavet til en bog. Det skete for Ilja Wechselmann med materialet til hans […]
The post Ilja Wechselmann om sin nye roman Fængsler first appeared on Bogrummet.
Bog søger forfatter: Ilja Wechselmann om sin nye roman Fængsler
Foto: Byens Forlag / Lone Riisager / collage: F. Gabel
Nogle gange sker det, at en historie søger en forfatter — at hele materialet ligger der og bare venter på at blive lavet til en bog. Det skete for Ilja Wechselmann med materialet til hans nye roman Fængsler (Byens Forlag, 2020).
I romanen fortæller han om skæbner i Efterkrigstyskland: Om familien Perrey, som under krigen flygtede fra Østpreussen til Sydslesvig og videre til Pfalz. Om Christa, som anbringer sin eneste søn Horst på et børnehjem. Han fortæller om, hvordan denne skæbnesvangre beslutning kommer til at præge både Christas og Horsts liv — og ad omveje også familie Perreys.
Inspirationen til romanen fandt Ilja Wechselmann i et hus, han købte i Tøndermarsken efter et afdødt dansk-tysk ægtepar. Han overtog huset med alt indbo: bl.a. et utal af breve, dokumenter, bøger og andet materiale, som fortalte de afdødes livshistorie.
Vi har talt med Ilja om dette udsædvanlige fund, om skriveprocessen, om egne livserfaringer, som indgår i romanen, og om hans næste bogprojekt.
Kan du huske øjeblikket, da det gik op for dig, at du ville skrive en roman om huset og de personer, som talte til dig gennem husets indbo og dokumenterne?
Ja, men det var ikke et øjeblik. Det var en proces, som kom af noget helt andet: Gradvist gik det op for mig, at min aspiration om at skrive en rigtig roman – en ambition som hidtil var strandet på manglende øvelse – lå lige til højrebenet. Jeg læste bøger fra de afdødes reol. Der dukkede figurer op uden familietilknytning, men figurer, der karakteriserede den ramme, som omfatter Giselas familie.
Østpreussen, børnehjemmene, Tyskland i efterkrigstiden osv. Fra at ønske om at dramatisere Giselas mands job som croupier på Westerland Casino, hvor milliarder af € passerer igennem, nåede jeg at redigere ham ud af plottet. Der var en del flere fantasifulde idéer, som jeg var tvunget til at sortere i. Bogen er – siger mange – kompleks nok i forvejen.
For at skrive romanen, måtte du dykke ned i flere personers livshistorier: Horst, hvis liv er påvirket af hans barske opvækst på børnehjem. Horsts mor Christa, hvis liv er påvirket af sorgen over at have sendt sønnen på børnehjem. Siegfried, som bliver forfulgt af krigens dæmoner. Og så Gisela, den tidligere ejer af dit hus i marsken, som er datter af Siegfried og som pines af farens fortielse af krigserfaringerne. Hvilken skæbne har været den største udfordring at sætte sig ind i og formidle?
Det er svært at svare på. Jeg havde f.eks. ved siden af Siegfried hans kone, Marianne Ewert, hvis dagbogsoptegnelser var meget centrale, men min redaktør og forlaget foreslog at redigere hende ud, så hun står tilbage som vedhæng til sin mand. Andre kunne se beskæringens fordele. Det kunne jeg først langt senere. Horst er et resultat af research kombineret med nogle smuler af egen erfaring fra børnehjem. Han er et aggregat af mange skæbner, og skulle skrives ind til at være antagonisten i historien. Om han er blevet det, må læseren afgøre. Kilderne til at forstå både hans og RAF’s historie fandt jeg i Arnes og Giselas bogreol, hvor der er en samling af den slags tysk litteratur, som ikke uden videre er kendt af danskere. Deraf fulgte at jeg måtte digte Horsts mor, som så kom til at bo i den landsby, hvor min kone og jeg havde købt vores første men langt fra sidste udenlandske hus.
Horst, Christa og Fritz Zwergenthal er konstrueret ud fra research – dels i landsbyen og dels i Østpreussen, hvor familien Perrey kom fra.
I din roman skildrer du, hvordan krigen direkte eller indirekte påvirker folk — både dem, som har oplevet det hele på første hånd, og dem, som blev født under krigen eller lidt senere. Du er født under krigen i Sverige, hvortil dine forældre måtte flygte fra nazisterne. Indgår dine egne erfaringer i din fortolkning af Horsts, Christas, Siegfrieds og Giselas liv?
Alt andet en JA ville være løgn. Hele bogen er mine egne erfaringer, dels som historiker og dels som jøde og gammel mand med livshistorie. Det interessante ved dit spørgsmål er ikke blot, hvordan mine erfaringer indgår i bogen, men i lige så høj grad, hvordan bogen næsten terapeutisk også har påvirket min egen bevidsthed. Jeg skrev således i en introduktion til bogen, at jeg først som ældre, først nu, er blevet helt klar over, hvad det vil sige at være et foster, der er på vej til Sverige, til redning af livet under flugten fra den nazistiske forfølgelse af jøder i Danmark i oktober, 1943. Tænk at blive reddet, før man er født! Det har jeg fattet nu. Det indgik i min viden fra jeg var lille, men det var så mine betingelser. Nu, hvor jeg har opdaget hvor decimeret eller nærmest totalt udryddet både min fars og min mors familier blev under jødeforfølgelserne, kan jeg se, hvilket mirakel, der er overgået mig.
(Foto: Volker Heesch)
Har du under skrivningen besøgt nogle af de steder, hvor handlingen foregår? Flensborg, Haßloch, Frankfurt, Dresden, Kaliningrad?
Ja, alle stederne undtaget Königsberg/Kaliningrad oblast. Vi boede i Pfalz et stykke tid. Jeg har været lærer på Duborg-skolen i Flensborg i 5 år og undervist på Flensborg universitet. Skriveprocessen har været beriget af at forlaget tilsatte en meget ung og meget talentfuld redaktør, som kæmpede med mig i et ½ år. Hun øvede mirakler.
Din egen historie har også været præget af mange forskellige byer og lande. Har du overvejet at skrive din og din families historie ned? Måske i din næste roman?
Ja, jeg bestiller ikke andet. Hvor imod jeg ikke har det så godt med at skrive selvbiografisk. Jeg kan godt blive tændt af en spændende selvbiografi, men jeg foretrækker roman-genren, for så kommer jeg uden for mig selv, eller jeg skjuler mig i en bredere kontekst. Jeg synes ikke at min person, mine private erfaringer er lige så interessante, som de sociale rammer om dem. Jeg vil gerne formidle noget alment frem for noget personligt. Jeg har dybe rødder i politik, som – sammen med historie – var mit fag i hele min lange universitetskarriere. Jeg har gradvis fået den erkendelse, at politik alt for ofte handler om et eller andet niveau af slagsmål, konflikt og ballade. En roman kan/skal også indeholde konflikter, men den skal helst nuancere sine figurer og deres indbyrdes relationer. Deres liv i en proces. Deres håb og drømme, deres skuffelser og løsninger på problemer. Mine erfaringer kommer gang på gang – omend i fordrejet eller forflyttet form – i spil i alt, hvad jeg skriver.
Min farmor, Clara Wechselmann, har efterladt sig arkivalier, som burde bearbejdes til en sammenhængende fremstilling, for hun var tysker og lærte sig så meget dansk, at hun blev den foretrukne oversætter for de mest anerkendte danske forfattere omkring 1900 tallets begyndelse. De formidlingsmæssige problemer var jeg i gang med at overveje. I mellemtiden etablerede min niece, Ann-Claire Olsen et forlag med navnet Clara for at ære sin oldemor. Min søster, Maj Wechselmann, svensk dokudrama producent, har lavet film om begge vore forældre. Min datter, Mirjam, har også med held forsøgt sig i roman-genren.
— — —
Ilja Wechselmanns roman Fængsler udkom på Byens Forlag i slutningen af oktober 2020.
324 sider
Redaktion: Vilde Melchior Rødder
Omslag: Karin Lindberg
Læs anmeldelsen af Fænglser på Bogrummet
The post Ilja Wechselmann om sin nye roman Fængsler first appeared on Bogrummet.