“Abrikostræerne findes, abrikostræerne findes”
Min glæde kunne ikke beskrives, da Gyldendal i marts måned i år valgte at genudgive Inger Christensen ikoniske digtsamling, “Alfabet”. Og så oven i købet i en luksuriøs lærredsbetrukket hardback med alfabetet …

“Abrikostræerne findes, abrikostræerne findes”

Min glæde kunne ikke beskrives, da Gyldendal i marts måned i år valgte at genudgive Inger Christensen ikoniske digtsamling, “Alfabet”. Og så oven i købet i en luksuriøs lærredsbetrukket hardback med alfabetet præget glimtende på forsiden. Værket er fra 1981, men er som alle store klassikere eviggyldig, og taler virtuost til både sanser, sjæl, hjerne og hjerte.

I “Alfabet”, er det ordet, der er byggestenen. Inger Christensen starter digtsamlingen med ord med “a”, og følger herefter alfabetets rækkefølge til “j”, hvor både verden og alfabetet så at sige bryder sammen. Det sker pludseligt i digtet “juninatten”, som poetisk og fredfyldt starter sådan her:

“juninatten findes, juninatten findes/ (…) kimen af dug og insekter, og ingen i denne flyvende sommer, ingen begriber at efteråret findes.”

Men uden varsel, midt i digtet sker der et sammenbrud, og idyllen brydes brat af ordene: “atombomben findes, Hiroshima findes, Nagasaki.” Og så starter uhyggen og rædslerne.

Mesterligt viser Christensen, hvordan ordet findes, dets liv, dets betydning(er), dets konnotationer: både de smukke og de poetiske. Men også de ord, der emmer af gru og uhygge, dem som bogstaveligt talt får os til at gyse, frygte og sørge. De mørke, tungt ladede ord. Allerede i “b”, altså i starten af digtsamlingen, finder vi ordene “brom” og “brint”, der grumt kontrasterer de vidunderlige, livgivende ord “bregner” og “brombær”.

“bregnerne findes; og brombær, brombær/ og brom findes; og brinten, brinten.”

Inger Christensen tematiserer hele digtsamlingen igennem konfrontationen mellem den harmoniske natur og menneskets dagligdag med krigstrusler og undergang. Digtsamlingen bliver således en smuk lovprisning af naturen og det harmoniske liv, men også en bidende kritik af et samfundssystem, der tillader vold og krig. Et samfund, der tillader at livet afbrydes.

Virtuost blander Christensen skildringer af det elementære liv med dybsindige betragtninger. De sidste kommer frem ved den mesterlige anvendelse af metaforik: “jeg skriver som hjertet/ der banker skriver.”

Digtsamlingen er også opbygget efter et stramt matematisk system, som man kan sætte sig grundigere ind i, hvis man lyster. For mig fungerer denne himmelske digtsamling alene med ordene og alfabetet, der blomstrer og fylder mit hjerte med fryd. Men hvis man er er til matematiske formler, kan man med fordel læse “Alfabet” med det geniale matematiske greb for øje.

Jeg kan kun anbefale alle at læse og nyde dette virtuose og sjældent sanselige mesterværk. Igen og igen.

Inger Christensen: Alfabet, Gyldendal, 2. marts. 2020, 6. udgave, 80 sider.