Nobelprisvinderen fra 1994, Kenzaburo Oe, er død i en alder af 88 år.
En af Japans største forfattere, Kenzaburo Oe, døde d. 3. marts oplyser, forfatterens forlag til Japan Times.
Siden sin debut, Fangsten, i 1958 (på dansk i 1965) har Oe forsøgt at give en stemme til de mennesker, der ikke normalt er repræsenteret i den japanske litteratur. I de første bøger beskriver han 2. Verdenskrigs indvirkning på Japans unge, men da han bliver far til en handicappet søn i starten af 60’erne, skifter hans fokus. Udover at udgive bøger om sin oplevelser med sin søn, begynder han at være aktiv i samfundsdebatten om særligt atomkraft, som han op til sin død, bliver ved med at protestere imod. Derudover er han ivrig fortaler for demokrati og stor modstand af japanske soldater i udlandet, hvilket fra tid til anden har bragt Oe i overskrifterne i Japan.
I 1994 modtager han Nobelprisen for sit forfatterskab med ordene ‘med poetisk kraft skaber han en verden af forestillinger, hvor liv og myter samles til et rystende billede af menneskets position i nuet’.
Efter modtagelsen proklamerer Oe, at han ikke længere vil skrive; en udtalelse han ikke lever helt op til, da han sidenhen udgiver flere romaner, og den sidste i 2013.