Apokalypsens fjerde rytter har igen sadlet sin hest, og i 2020 er hestens navn Corona. Fra Wuhan til Venedi blev verden lukket ned, og hospitalerne fyldtes med syge, nekrologerne fyldte aviserne og skolerne lukkede. I …

Apokalypsens fjerde rytter har igen sadlet sin hest, og i 2020 er hestens navn Corona. Fra Wuhan til Venedi blev verden lukket ned, og hospitalerne fyldtes med syge, nekrologerne fyldte aviserne og skolerne lukkede. I Danmark sad vi samlet foran tv’et og så pressemøder og sang fællessang, mens vi sprittede hænder og holdt afstand. I skrivende stund står vi midt i anden bølge. Ingen kan huske at have prøvet noget lignende. Det betyder dog ikke, at det er første gang.

Tv-transmitterede pressemøder og mundbind til alle er måske nyt, men det er epidemier ikke. Igennem historien har de raset gennem befolkningen og efterladt millioner af døde og (nogengange) en ny samfundsorden. Vores historiebøger er oftest fyldt med krige og afgørende slag, men epidemierne har haft mindst lige så stor betydning for historiens gang.

Tyfus. Pest. Kolera og spedalskhed. Allerede i bondestenalderen var der tuberkulose, og i takt med at menneskeheden er gået fra små jægersamfund til større, bofaste byer og gårde, er epidemierne rykket ind. Menneskenes partnerskab med dyrene har bragt os mad og klæder, men også pest og kopper.

Alt det og meget mere kan man læse om i Jeanette Varberg og Poul Duedahls Den fjerde rytter, der gennemgår 10.000 års epidemihistorie. Det er fortællingen om sygdom og død, men også om de samfund der blev ramt af smitte. Det er historien om de voldsomme udbrud, f.eks. den sorte død, men også om de sygdomme, der år efter år kostede tusindvis af liv og som var en del af hverdagen i generationer, f.eks. tuberkulosen.

Historien om menneskers kamp mod epidemier er også historien om de tiltag, man gjorde for at bekæmpe dem. Nogle af dem bruges stadig – karantæne, eksempelvis – mens andre er forsvundet i takt med at lægevidenskaben forstår mikroberne og deres smitteveje bedre.

Jeanette Varberg er arkæolog og en fremragende formidler, der har skrevet bøger som Mennesket har altid Vandret og Viking, mens historikeren Poul Duedahl eksempelvis er forfatteren til Gudhjemtid. Til sammen er de et godt makkerpar, der fortæller og perspektiverer, så enhver interesseret læser kan blive klogere på fortidens epidemier og derigennem forstå vores reaktioner på den nuværende lidt bedre.

Hvis man generelt gerne vil vide mere om epidemihistorier, kan bogblogger anbefale Hans Triers Angst og engle om den spanske syge og Jakob Eberhardts Verdenshistoriens største epidemier (der i øvrigt lige er genudgivet i en opdateret udgave, hvor også coronaen er med).

Jeanette Varberg og Poul Duedahl: Den fjerde rytter. 242 sider, Gads forlag. Udkom 9. oktober 2020