Forlagets beskrivelse: En forræder i politiet. Vidner, der bliver truet. Og en lejemorder, der ikke er til at stoppe. Erlagruppens ”fikser”, Richard Falke, er i livsfare. Han sidder inde med oplysninger, der kan fælde den kriminelle underverdens mest magtfulde mand, og uret tikker mod en kommende retssag. En lejemorder får til opgave at gøre Rickard tavs, … Continue reading “Jeg finder dig” af Pernilla Ericson

Forlagets beskrivelse:

En forræder i politiet. Vidner, der bliver truet. Og en lejemorder, der ikke er til at stoppe.

Erlagruppens ”fikser”, Richard Falke, er i livsfare. Han sidder inde med oplysninger, der kan fælde den kriminelle underverdens mest magtfulde mand, og uret tikker mod en kommende retssag. En lejemorder får til opgave at gøre Rickard tavs, godt hjulpet på vej af en forræder i politistyrken. Erlagruppen gendannes og med politibetjent Liv Kaspi i spidsen, jagter de lejemorderen. Liv er tvunget til at bruge al sin styrke og dygtighed for at overleve – og redde dem hun elsker allermest.

Betina Nielsens anmeldelse:

Dette er anden bog om “Erlagruppen”, som vi lærte at kende i den første bog “Sporene vi efterlader os. Her blev gruppen, som var nøje sammensat efter medlemmernes evner inden for de specifikke områder stiftet. Denne sammensætning af folk  skulle bruges i en privat  efterforskning, der helst skulle gå under mediernes søgelys og ikke mindst politiets.

Nu er der igen brug for at gruppen samles, da en af gruppens medlemmer Richard Falke er raget uklar med en af de mest magtfulde bagmænd i den kriminelle underverden. Der er en høj pris på Falkes hoved, da han ligger inde med oplysninger, der kan styrte hele det kriminelle imperium.

Liv Kaspi, der til hverdag er politibetjent, men alligevel er en del af gruppen, tvinges hele tiden til at gå på kompromis med sin loyalitet over for sit politiarbejde, for at følge sit hjerte og mavefornemmelse. Her spiller hun et højt og livsfarligt spil, hvor en forræder i politistyrken hele tiden spænder ben for Liv.

En rigtig spændende krimi, hvor du bliver nødt til at starte med den første i serien, for din oplevelse bliver så optimal som mulig.

fire krimihjerter

 

 

Har du læst den? Hvad synes du?