Jeg finder dig altid af Elsebeth Egholm

Jeg har holdt en pause med Elsebeth Egholms bøger om Dicte, da jeg begyndte at finde hovedpersonens privatliv lige lovlig uinteressant. Nu er Elsebeth Egholm startet på en ny bogserie, stadig med en kvindelig hovedperson, denne gang lægen Katarina, i daglig omtale Rina.

Rinas mor er abstrakt kunstner og de to kvinder har et uforløst forhold, der primært er kommet af, at Rina og hendes tvillingebror Tommy blev bortført, da de var 6 år gamle, og kun Rina kom tilbage. Moderen fornemmede, at Rina ikke brød sig om sin tvillingebror og Rina fornemmede allerede som barn, at moderen foretrak Tommy fremfor hende.

Rina har arvet lidt af moderens kunstneriske åre, og er i hemmelighed ”Private Eye” – en installationskunster, der i ly af natten klatrer op i høje bygninger og klæber politiske budskaber op. Rina er professionel klatrer, men kun ganske få mennesker kender hendes identitet som ”Private Eye”.

Romanen udspiller sig i Århus og som sjællænder har jeg ikke spor begreb om, hvad ”Prismet” er – men uhyggeligt er det, da Rina en nat hænger sine kunstværker op på bygningen, og senere bliver overfaldet med kniv i et cykelskur, da hun er på vej hjem til sin lejlighed.

Samme nat mister en ung mand livet, da han falder ned fra samme bygning, og politiet konstaterer, at han har et såleaftryk på sin t-shirt: han er blevet sparket ned. Af frygt for at få afsløret sin identitet som ”Private Eye” og af frygt for at blive kædet sammen med den unge mands død, anmelder Rina ikke knivoverfaldet til politiet. Det skulle hun nu nok have gjort, for politiet er jo smartere, end man som menigmand går og tror.

På politisiden møder vi Eva, en handlingsorienteret og karrierebevidst betjent og Stanek hendes makker (og elsker). Skæbnen vil, at Stanek og Rinas veje krydses undervejs i mordefterforskningen. Stanek kommer ud i nogle tunge overvejelser, da han finder ud af, at Rina er ”Private Eye” og måske har overværet mordet. Bedre bliver det ikke af, at der er en person, der vil Rina til livs – fyren fra cykelskuret.

Stanek har ikke helt rent mel i posen, og må flere gange gå på kompromis med sin politi-ed (hvis en sådan findes). Det hele bliver lidt absurd, da han får brug for Rinas lægebaggrund til at behandle et par illegale sæsonarbejdere, som han har skaffet sin onkel.

Efter min mening har Elsebeth Egholm puttet alt for mange elementer ind i denne historie: bortførte børn, brug af illegal arbejdskraft, et uforløst/mor datterforhold, et spirende kærlighedsforhold, en døende far, hvis eftermæle vakler og ret meget andet. Måske fordi, der så er nok med stof til en filmatisering af bogen?

Gad vide om, der skal være lige så mange ingredienser i den næste suppe, Egholm koger på Rina og Stanek? Jeg vil foretrække, det bliver en mere enkelt ret.

Lån bogen på biblioteket