”Jeg slog min far ihjel”. Så hård og sorgfuld en titel kan en bog også have – og som den skarpe iagttager næsten kan gætte, så er bogens indhold langtfra muntert. Der er tale om en autofiktiv bog, der handler om forfatterens forsøg på, at løse gåden om sin far og om, at fastholde erindringen […]
The post Jeg slog min far ihjel af Christian Dorph first appeared on Bogrummet.
”Jeg slog min far ihjel”.
Så hård og sorgfuld en titel kan en bog også have – og som den skarpe iagttager næsten kan gætte, så er bogens indhold langtfra muntert.
Der er tale om en autofiktiv bog, der handler om forfatterens forsøg på, at løse gåden om sin far og om, at fastholde erindringen om ham efter, at han har taget sit eget liv.
Det er samtidigt et portræt af en familie der er gået i opløsning og om et menneske, der forsøger at håndtere det tab, det er ikke at føle sorg, når et menneske i den nærmeste familie dør. Betyder den manglende sorg, at man er ligeglad eller er afstumpet? Eller er den manglende sorg udtryk for, at man har opgivet dette menneske for mange år siden således at sorgen og tabet så at sige ankommer lang tid før døden indtræffer? Betyder det så, at man er en kold skid hvis man har det på den måde?
Det kan være vanskeligt at klassificere bogen, men den kan nok bedst betegnes som en fortælling, der består af erindringsglimt, spørgsmål og overvejelser, der udgør et samlet hele, en fortælling, der er meget væsentlig og meget gennemført.
Bogen giver ikke svar på de spørgsmål, som de efterladte må sidde tilbage med efter et selvmord i den nærmeste familie. Man fristes til at citere Bob Dylan “The answer, my friend, is blowing in the wind, the answer is blowing in the wind”. Der er ingen svar, kun forsøget på at leve med hvad der er sket og det er måske det mest frustrerende og forbandede som efterladt: at man ikke kan få de forbandede svar man har brug for for at kunne bevæge sig videre.
Flere sider i bogen indeholder kun en enkelt sætning, der er formet som et spørgsmål eller blot enkelte sætninger som ”Min far er død, jeg drømte at jeg slog ham ihjel. ” (side 101).
”Jeg slog min far ihjel” er en meget kraftfuld bog og en bog, der så at sige kravler ind under huden på læseren og bliver der længe efter man er færdig med at læse bogen.
Bogen er væsentlig og ifølge denne anmelder en af de bedste bøger der er skrevet om, at bære rundt på en tung bagage resten af livet, en bagage man ikke har ønsket sig og som man i øvrigt ikke får lov at slippe for uanset hvad.
Lærerig, væsentlig og uafrystelig bog, som ikke kan anbefales varmt nok.
Anmeldereksemplar.
Lån bogen på Bibliotek.dk
The post Jeg slog min far ihjel af Christian Dorph first appeared on Bogrummet.