Barselsvikar til kundeservice, presseopgaver og marketing

Forlagshuset Frydenlund søger en barselsvikar fra 1. december og minimum otte måneder frem. Er du grundig, venlig og alsidig kan det være dig, vi har brug for.

Vores kollega Malou skal på barsel, og derfor søger vi en barselsvikar, der er lige så alsidig, grundig og positiv som Malou.

Stillingen kombinerer både kreative, administrative og logistiske opgaver i vores salgs- og marketingafdeling. Opgaverne er bl.a.

  • Kundekontakt og -service via især telefon og mail, herunder håndtering og ekspedition af ordrer samt pakning af og aflevering af post på posthuset.
  • Administration af Frydenlunds Læserbarometer.
  • Afstemning af betalinger, inkl. betalingspåmindelser.
  • Div. hjemmesideopdateringer.
  • Udarbejdelse af presse- og salgsmateriale, kontakt til forfattere, medier m.fl.
  • Håndtering af forlagets SoMe-aktivitet.

Der er rundt regnet en 50/50-fordeling mellem de administrative/logistiske opgaver og presse- og marketingopgaverne.

Hvem er du?

  • Du har en BA eller kandidat fra universitetet eller lignende relevant uddannelse.
  • Du er servicemindet og elsker at yde god kundeservice.
  • Du behersker Word og Excel og har kendskab til SEO og Business Manager.
  • Du er en erfaren bruger af sociale medier og holder dig opdateret på nye tendenser.
  • Du har kendskab til de overordnede funktioner i CRM-databaser og CSM-systemer.
  • Du er en haj til dansk retskrivning og har erfaring med at skrive pressemeddelelser og salgstekster.
  • Du har kendskab til InDesign – eller kan hurtigt sætte dig ind i programmet.
  • Du er grundig i dit arbejde, har øje for detaljerne og er god til at prioritere dit arbejde.
  • Du kan håndtere en arbejdsdag med skiftende opgaver, hvor nyt kan blive smidt ind fra højre og skal løses med det samme.

Ansættelsesvilkår

  • Arbejdsugen er på 37 timer (inkl. frokost).
  • Der vil være sporadisk weekend- og aftenarbejde, f.eks. ifm. messer og bogreceptioner.
  • Vikariatet løber fra 1. december 2020 (med oplæring frem til 18. december) og otte måneder frem med mulighed for forlængelse i en til fire måneder.

Ansøgningsfrist

18. oktober 2020

Send din ansøgning og dit cv til Pernille Bjerrum på pernille@frydenlund.dk og Vibe Skytte på vibe@frydenlund.dk. Samtaler vil blive afholdt i løbet af uge 43 og 44.

Hvem er vi?

Frydenlund er et mellemstort forlagshus med adresse på Frederiksberg. Vi driver forlagene Frydenlund, Frydenlund Academic, Alhambra og Kriminalforlaget. Vi er 15 ansatte, og vi prioriterer et både professionelt og hyggeligt forhold mellem kollegaerne. Vi sætter en ære i at løfte i flok og støtte hinanden, når det brænder på. Vi spiser fælles frokost hver dag, og den første mandag i måneden har vi fælles morgenmad. Det betyder alt sammen, at vi ret godt kan lide at gå på arbejde.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere