Grafiker til barselsvikariat

Forlaget Turbine søger en knalddygtig og erfaren grafiker til et barselsvikariat på fuld tid

Du er vant til selvstændigt at løse grafiske opgaver til print og at håndtere hele processen fra idé til færdig design og klargøring til tryk. Opgaverne vil primært bestå af bogproduktion, der både kan være romanombrydning, udskiftning af tekst i fast layout og nyopsætninger. Derudover kan der også være opgaver med salgsark, annoncer, bannere og andet markedsføringsmateriale.

Turbine er et forlag med fart på. Vi udgiver mere end 400 titler om året inden for både fag- og skønlitteratur, børnelitteratur og letlæsning. Du vil blive en del af vores grafiske afdeling, der består af i alt to fuldtidsansatte grafikere, som arbejder tæt sammen med forlagets redaktører og faste freelancere.

Du er kreativ, flittig, ansvarsfuld, grundig og struktureret og har nemt ved at samarbejde med redaktører og forfattere.

Du er MAC-bruger og sikker i InDesign, Photoshop og Illustrator. Erfaring fra lignende job på forlag eller reklamebureau er ikke et must, men en fordel.

Barselsvikariatet er på ca. 1 år, og starter 1. november eller snarest derefter.

Vi skal have din ansøgning senest 23. september. 

Vi har desværre ikke mulighed for at besvare alle ansøgninger, men er du en af dem, der vil blive kaldt til samtale, så kontakter vi dig for aftale.

Samtaler vil foregå i uge 39.

Send en kort ansøgning, CV samt portfolio (max 10mb) til job@turbine.dk. 

OBS! Angiv i emnefeltet: GRAFIKER BARSELSVIKARIAT


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere