Korrekturlæsere til forlaget Munksgaard

Vi har løbende brug for dygtige freelance korrekturlæsere til vores specialiserede lærebøger inden for det sundhedsvidenskabelige/lægefaglige område.

På forlaget Munksgaard har vi løbende brug for dygtige freelance korrekturlæsere til vores specialiserede lærebøger inden for det sundhedsvidenskabelige/lægefaglige område.

Ved alle former for korrekturopgaver lægger vi vægt på følgende egenskaber:

 Grundig og opdateret indsigt i dansk retskrivning, grammatik og tegnsætning

  • Blik for konsekvens i stort og småt – retskrivning og terminologi – på tværs af mange kapitler og mange sider
  • Evne til at have overblik over og sikre kontinuitet af formalia på tværs af teksten, såsom overskriftshierarki, figurhenvisninger, noteapparat og litteraturlister
  • God sproglig fornemmelse og evne til at løse sproglige knuder
  • Generel omhu og grundighed samt evne til at overholde deadlines
  • Erfaring med korrekturlæsning og/eller lignende arbejde med fagtekster.

Ved læsning af mere specialiserede bøger søger vi som oftest en kombination af flere af nedenstående egenskaber: 

  • Udbredt kendskab til lægevidenskabelig terminologi
  • Faglig viden/baggrund inden for læge-/sundhedsvidenskab
  • Kendskab til bøjninger og orddannelser på latinsk/græsk
  • Kendskab til fordanskningsregler fra latin/græsk
  • Generelt kendskab til latinsk/græsk fagterminologi, fx inden for anatomi, lægemidler og mikroorganismer. 

Hvis du har flere af ovenstående kompetencer – og har interesse for at lære de øvrige – vil vi gerne høre fra dig hurtigst muligt. 

Vi er indstillet på at bidrage til oplæring på specifikke områder, hvis de grundlæggende forudsætninger er på plads. Vi tilbyder opgaver af vekslende karakter og omfang og lægger vægt på en god og konstruktiv dialog undervejs i projekterne. Honorar efter aftale. 

Send en ansøgning med cv til teamleder for manuskriptredaktionen Liva Skogemann på ls@munksgaard.dk. Du er også velkommen til at kontakte os for at høre nærmere på telefon 33 75 59 56.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere