Marketingkoordinator hos Samfundslitteratur

Vil du være med til at få studiebøger udover rampen til studerende på de videregående uddannelser?
Og vil du arbejde for landets måske bedste akademiske lærebogsforlag?

Du bliver en central del af forlagets kommunikation og markedsføring over for forfattere, forskere, undervisere og studerende. Kernen i vores daglige arbejde og forretningsudvikling er en tæt dialog med alle disse parter.

Vi er et forlag med kort vej fra idé til handling, hvor forlagets marketingkoordinatorer sidder med i forlagets redaktion, og hvor du får meget ansvar fra første dag.

VI FORESTILLER OS, AT DU:

  • Har et indgående kendskab til de videregående uddannelser
  • Er en knalddygtig kommunikatør på skrift og i tale
  • Er uddannet indenfor eller har erfaring med markedsføring og salg
  • Har erfaring med at arbejde med hjemmesider og nyhedsbrev (Drupal, html, WordPress, MailChimp)
  • Skal gøre os endnu skarpere på vores kundedata og har solid talforståelse og erfaring med både Excel og Analytics
  • Kan tænke kommercielt
  • Har kendskab til forlagsbranchen – det er dog ikke et must
  • Er en dygtig projektleder, som kan overskue mange og forskelligartede opgaver.

 

DINE OPGAVER BLIVER AT:

  • Være ansvarlig for markedsføringen af en række af forlagets lærebøger primært til universiteter, erhvervsakademier og efteruddannelse
  • Være ansvarlig for forlagets hjemmeside, herunder optimering i forbindelse med brugervenlighed og udvikling i forhold til forlagets andre digitale markedsføringskanaler
  • Stå for opsøgende salg og samarbejdsaftaler til organisationer, institutioner og undervisere
  • Skrive nyhedsbreve, pressemeddelelser, webkommunikation og SoMe
  • Være tovholder på faglige arrangementer, seminarer og receptioner.

 

VI TILBYDER

  • Et spændende job med stort ansvar og muligheder for at sætte dit eget præg på opgaverne
  • En bred kontaktflade til forskere, undervisere og lærebogsforfattere
  • En arbejdsplads, hvor vi i bogstavelig forstand arbejder tæt sammen, og hvor du får en række engagerede og dygtige kollegaer
  • Løn efter aftale.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe til forlagsdirektør Birgit Vrå på 44 22 38 77.

Send din ansøgning til ansogning@samfundslitteratur.dk, fristen er 1. juni. Vi regner med at afholde samtaler i uge 24 og 25.

Samfundslitteratur arbejder for at fremme studerendes læring. Det gør vi ved at udgive lærebøger skrevet af nogle af de bedste faglige formidler fra forsknings- og uddannelsesverdenen. Samfundslitteratur er en del af SL fonden, som er en non-profit erhvervsdrivende fond, der også driver boghandlerkæden Academic Books. Udover forlagsnavnet Samfundslitteratur udgiver vi også bøger under følgende imprints: Roskilde Universitetsforlag, Biofolia, Forlaget Ajour, CBS Press, Nyt fra Samfundsvidenskaberne og Kompendieforlaget.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere