Gutkind har vokseværk og søger en pressekoordinator til en nyoprettet stilling. Brænder du for at arbejde med litteratur, er du struktureret, god til at formidle, og trives du med en travl hverdag? Så kan vi tilbyde et spændende job i et ungt forlagshus med fremgang og store ambitioner.
Gutkind Forlag slog dørene op den 1. januar 2020 med en ambition om at udgive dansk og oversat kvalitetslitteratur inden for alle genrer. I år udkom de første ti titler, af bl.a. Stine Pilgaard og Tine Høeg, og Gutkind markerede sig fra begyndelsen som et toneangivende forlag. Siden er det gået stærkt, vi udvider redaktionen og har 25-30 nye udgivelser på vej i 2021.
Vi søger derfor en pressekoordinator, der har lyst til at bidrage til at synliggøre Gutkinds forfattere og udgivelser, inspirere til læseoplevelser og styrke forlagets position i offentligheden.
Om jobbet
Som pressekoordinator vil du blive en del af forlagets kommercielle afdeling, hvor vi arbejder tæt sammen med redaktionen og forfatterne om alt fra idéudvikling og lanceringer til praktiske ad hoc-opgaver, der får husets hverdag til at hænge sammen. Du vil referere til forlagets pressechef, Mette König.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Vi ser gerne, at du:
Om Gutkind Forlag
Gutkind er placeret i den allerældste del af København, i Læderstræde 9. Virksomheden er ejet af den svenske forlagsgruppe Bonnier Books, men fungerer som selvstændigt dansk forlag med fuld redaktionel frihed.
Vi mener, at læsning og litteratur har skabende og forandrende betydning i samfundet og i menneskelivet. Det giver os et ansvar som udgivere: Vi ønsker at gøre forlagets udgivelser synlige og relevante for læserne, og vi vil bidrage til at styrke forfatternes mangfoldige stemmer i den offentlige samtale.
Læs mere om forlaget på www.gutkind.dk
- - -
Ansøgning og CV bedes sendt til: mette.konig@gutkind.dk
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Mette König: mette.konig@gutkind.dk / 26 27 21 66
Ansøgningsfrist: Mandag 23. november 2020
Tiltrædelse: Efter aftale
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kommentere