Salgs- og kundeservicemedarbejder til Forlaget Alvilda

Du vil som salgs- og kundeservicemedarbejder på Forlaget Alvilda skulle håndtere vores mange ordrer til både boghandler, legetøjsbutikker og online-forhandlere. Herudover vil du skulle arbejde med fremstilling af bl.a. salgsmapper og hjælpe med arkivering samt ad hoc-opgaver for forlagets direktør.

Du vil som salgs- og kundeservicemedarbejder på Forlaget Alvilda skulle håndtere vores mange ordrer til både boghandler, legetøjsbutikker og online-forhandlere. Herudover vil du skulle arbejde med fremstilling af bl.a. salgsmapper og hjælpe med arkivering samt ad hoc-opgaver for forlagets direktør. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • Oprettelser af skabeloner i Excel til indtastning af ordrer
  • Kontrol af ordrer ift. priser og rabatter mv.
  • Ekspedition af ordrer, herunder indtastning og upload i bl.a. forlagssystemet Bogportalen
  • Håndtering af prisregler og matrixer mv. i Bogportalen
  • Kontrol af at nye titler og genoptryk bliver ekspederet rettidigt via forlagets lager
  • Registrering af EAN-salg til offentlige institutioner fra interne danske salgsmesser
  • Hjælp med fremstilling af salgsmapper til forlagets to årlige salgsture
  • Holde overblik over lagerstatus og ordrer på titler, der ofte genoptrykkes mv.
  • Udsendelse af lektørudtalelser til danske forfattere og illustratorer
  • Registrering af løbende forbrug på markedsføringskontoen
  • Holde orden i forlagets kontraktarkiv, herunder arkivere færdigunderskrevne kontrakter
  • Ad hoc-opgaver for forlagets direktør, også af praktisk karakter

Vi forudsætter, at du har erfaring med ordrehåndtering og administration. Det er en fordel, hvis du allerede kender til bogbranchen, men ikke et krav.

Derudover er det en forudsætning, at du har gode it-kvalifikationer: PC-kundskaber på avanceret brugerniveau, godt kendskab til Office-pakken (især Excel) og gerne erfaring med Microsoft Dynamics C5 eller lignende økonomisystem.

Stillingen er normeret til 25-30 timer ugentligt (ekskl. frokostpause) med 1 ugentlig fridag og efter nærmere aftale.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med forlagets salgsansvarlige og det øvrige salgsteam, men vil også skulle arbejde direkte med forlagets direktør. Derudover kommer du til at have løbende kontakt med mange samarbejdspartnere uden for forlaget. Vi regner således med, at du er en god holdspiller, men det er også vigtigt, at du er i stand til at arbejde selvstændigt med dine ansvarsområder.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Send din ansøgning til forlagsdirektør Jens Trasborg, Forlaget Alvilda, Store Kirkestræde 1, 3. sal, 1073 København K eller til jt@alvilda.dk. Mærkes ”Salgs- og kundeservicemedarbejder”. Ansøgningsfrist 1. marts 2019 kl. 12:00 og tiltrædelse 1. maj 2019 eller efter nærmere aftale.

Alvilda

Forlaget Alvilda blev stiftet i 2009 som et søsterforlag til Forlaget Modtryk. Alvilda udgiver børne- og ungdomsbøger, primært for aldersgruppen 0-18 år. Gode, danske forfattere og illustratorer står for en betydelig del af forlagets udgivelsesprogram, og Alvilda udgiver derudover bøger af høj kvalitet fra hele verden, heriblandt en række højtprofilerede licenser (Star Wars, Gurli Gris, Find Holger m.fl.). Forlaget har til huse centralt i København i et lyst, indbydende og stemningsfuldt kontormiljø med god plads, godt humør og højt til loftet. www.alvilda.dk.


Kommentarer

Du skal være logget ind for at kommentere