facebook-pixel
Bliv biblioteksven for børn i Høje Gladsaxe
Jobopslag 27. maj, 2024 BIBLIOTEK+
Elsker du gode historier, har du lyst til at dele din læseglæde med børn og gøre en forskel, så har vi brug for dig som frivillig biblioteksven på BIBLIOTEK+.

Du er som biblioteksven med til at skabe en forståelse for, at der er noget at hente i bøgernes verden, at det er værdifuldt at lære at læse og samtidig være en del af et fællesskab.

Som biblioteksven åbner du den forunderlige verden af historier for børn i enten 1. eller 2. klasse. Du vil få en gruppe af børn på 3, og der kommer i alt 12 børn. Du er glad for både rim, eventyr, faglitteratur og billedbøger, og sammen med børnene undrer I jer over indhold, snakker om ord og begreber og lader fantasien vokse.

Du kommer til at at engagere dig i fællesskabet med børnene, og i mødet med deres forældre.

BIBLIOTEK+ skaber de hyggelige rammer og i samarbejde finder vi bøger og spil frem til dig og din gruppe. Børnene kommer på besøg på biblioteket fra Grønnemose Skole sammen med indskolingens læsevejleder, Louise Dich. Tilbuddet er frivilligt for børnene at deltage i.

Praktisk:

Som frivillig biblioteksven skal du kunne møde de udvalgte mandage i BIBLIOTEK+.

Alle frivillige, samt Louise (fra skolen) og Lone (fra biblioteket) mødes mandag 16. september kl. 12 -15, hvor vi hilser på hinanden og forbereder sæsonen uden børn.

Vi mødes første gang med børnene mandag d. 23. september kl. 14-16. Sidste gang er mandag 25. november, hvor vi holder afslutning. Forældre og søskende bliver inviteret, så vi kan vise noget af alt det sjove, vi har lavet. Vi mødes ikke i efterårsferien.

Sammen med de andre frivillige og Lone fra biblioteket gør du klar til at børnene kommer. Når børnene er hentet, rydder vi op og evaluerer dagen.

Du skal give tilladelse til, at vi rekvirer en børneattest. Den skal være ren.

Er du interesseret, så kontakt Lone Astradsson i BIBLIOTEK+. Så finder vi en dato og tid for en samtale. Samtalerne vil foregå mandag d. 10. juni og mandag d. 17. juni efter kl. 15.

Adresse:

Høje Gladsaxe Torv 2A
2860 Søborg

Deadline:

14-06-2024

Kontakt email:

Telefonnummer:

Yderligere information:

Gå til hjemmeside