Kender du ikke bøgerne med William Wisting og har lyst til at læse spændende krimier med politiets arbejde i fokus, så er det en fremragende serie, Jørn Lier Horst har skrevet. Bogen afslutter forfatterens Cold Case-kvartet, der er nummer 12-15 i den samlede serie med William Wisting. Fra bogens bagside: En sommeraften i 1999 blev … Continue reading Jørn Lier Horst: Sag 1569

Kender du ikke bøgerne med William Wisting og har lyst til at læse spændende krimier med politiets arbejde i fokus, så er det en fremragende serie, Jørn Lier Horst har skrevet. Bogen afslutter forfatterens Cold Case-kvartet, der er nummer 12-15 i den samlede serie med William Wisting.

Fra bogens bagside:
En sommeraften i 1999 blev den 17-årige Tone Vaterland dræbt på vej hjem fra arbejde. Sagen blev hurtigt opklaret. Skylden blev tildelt, straffen udmålt og dommen afsonet.

Glemslens slør har lagt sig over sag 1569, indtil William Wisting modtager et brev, der kun indeholder en unik talkombination, der peger på andre løsninger end den etablerede sandhed.

Serien:
På bogens bagside står der:
Sag 1569 er fjerde og sidste bog i Jørn Lier Horsts Cold Case-kvartet, hvor politiefterforsker William Wisting fra Larvik genåbner gamle sager, der kan synes umulige at løse. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

Forlaget Modtryk har givet serien “En William Wisting-krimi” denne nummerering:
1: Nøglevidnet, 2: Felicia forsvandt, 3: Når havet stilner, 4: Den eneste ene, 5: Natmanden, 6: Bundfald, 7: Vinterlukket, 8: Jagthundene, 9: Hulemanden, 10: Blindgyde, 11: Når det mørkner (er om forhistorien til serien), 12: Katharina-koden, 13: Det inderste rum, 14: Ond vilje, 15: Sag 1569

Cold Case-kvartetten består af de sidste 4 bøger i serien (nummer 12-15)

Min anmeldelse:
Parallelt med at vi som læsere følger politiarbejdet med at opklare en nutidig sag, følger vi William Wistings indsats for at finde forklaringen på, at han modtager flere anonyme breve med journalnumre og andre oplysninger til tidligere sager. Alle sagerne er afsluttede, men henvendelserne vækker Wistings interesse og frygt for, at der er sket en uretfærdighed, og en morder ikke har fået sin straf. Er det de rigtige personer, der dømt som gerningsmænd? 

Det bliver et intenst politiarbejde for Wisting og de andre politifolk at finde frem til sandheden, og det bliver fortalt på vanligt spændende måde. 

8 sikre point på min egen blogs skydeskive og 4 krimihjerter her:
fire krimihjerter

Jørn Lier Horst
Sag 1569
Modtryk, 2021

[contact-form]

342 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PER DRUSTRUP LARSEN  –  DRUSTRUPS BOGBLOG

Har du læst den? Hvad synes du?