Vælger man en Barolo-rødvin, så kan det ikke gå galt. Så ved man, at man får en fremragende rødvinsoplevelse. Og normalt er John le Carré thriller-litteraturens svar på Barolo. Vælger man en ”le Carré”-bog, så …

Vælger man en Barolo-rødvin, så kan det ikke gå galt. Så ved man, at man får en fremragende rødvinsoplevelse. Og normalt er John le Carré thriller-litteraturens svar på Barolo. Vælger man en ”le Carré”-bog, så får man en fremragende ”page turner” perfekt til at indtage på solsengen ved poolen.

Så det gjorde jeg. Og på solsengen gik det meget godt de første 200 sider. Godt fortalt og godt skrevet. Men i flyet på vej hjemover gik det galt omkring side 277. For nu blev al den udenomssnak simpelthen for meget. Tempoet gik ud af fortællingen og jeg var slet ikke indfanget længere.

Og så gjorde jeg det, som ellers ville være en dødssynd, hvis der havde været tale om en Barolo-rødvin. Jeg gav den en chance til for så derefter at ”hælde den ud i vasken” omkring side 334. Formildende omstændighed; den var lånt på biblioteket. Slut, prut, mit liv er for kort til dårlig rødvin og dårlige thrillere. Uanset hvad der står på etiketten.

John le Carré: Natportieren. Rosinante 2016. Udgivet første gang 1993. 540 sider.