På lyserøde sider i en lille hvid bog, findes grundlaget for begyndelsen af denne fortælling. En historie om forfatterens barndom. Det burde være begyndelsen på et liv, hvor tryghed, harmoni og personlig positiv udvikling skulle være i højsæde, men det blev det så langt fra. Helle er vokset op på en gård på Sydsjælland i 1980’ erne. Hendes familie var på en eller anden måde, ofte delt op i hold. Mor og Lillesøster var det ene hold og Far og Helle var det andet. Mange af de ting familien foretog sig, var i disse hold, og det det fungerede rigtig [Læs mere..]
Indlægget Jorden under mig blev først udgivet på .

(function(d, s, id) {
var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0];
if (d.getElementById(id)) return;
js = d.createElement(s); js.id = id;
js.src = ‘//connect.facebook.net/en_US/sdk.js#xfbml=1&version=v2.6’;
fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);
}(document, ‘script’, ‘facebook-jssdk’));

På lyserøde sider i en lille hvid bog, findes grundlaget for begyndelsen af denne fortælling. En historie om forfatterens barndom. Det burde være begyndelsen på et liv, hvor tryghed, harmoni og personlig positiv udvikling skulle være i højsæde, men det blev det så langt fra.

Helle er vokset op på en gård på Sydsjælland i 1980’ erne. Hendes familie var på en eller anden måde, ofte delt op i hold. Mor og Lillesøster var det ene hold og Far og Helle var det andet. Mange af de ting familien foretog sig, var i disse hold, og det det fungerede rigtig fint. 

For det meste var Helles far sjov at være sammen med. Han havde en masse historier fra den tid hvor han arbejdede i Afrika. En tid hvor han havde penge, magt og et godt job der gav respekt fra omgivelserne. Den lille 6 ørige Helle elskede at høre de samme historier fra den tid, om og om igen, ofte virkede disse historier som en god metode til at få far i bedre humør. Den berygtede “kartoffelkur” der gjorde livet surt for landbruget dengang, gjorde at pengene var små på gården og dette gav stridigheder forældrenes imellem. Helle husker en stenbunke der lå på gårdspladsen, hvor hun blev sendt ud, når forældrene havde noget de skulle snakke om. Hun skulle lede efter par der lignede hinanden i bunken og måtte ikke komme ind igen før hun havde fundet det antal par hendes mor havde sagt. Efterhånden som tiden gik, sad Helle mere og mere i stenbunken.

Faderen og Helle tog i disse år meget på besøg, blandt andet hos Murerkjeld, der fik Helle en gul sodavand, men mændene tyede til noget i grønne flasker i stedet. Pludselig en dag blev Helles far indlagt på sygehuset, og det var lidt en hemmelighed hvorfor. Det var en meget afdæmpet far der kom hjem igen. Ikke længe efter denne indlæggelse, kører faderen ud af gården på sin røde traktor. Han vender sig i sædet og vinker kort til Helle, pludselig er Helle den eneste der er tilbage på holdet…

 

“Jorden under mig” er en erindringsbog, skrevet af forfatter Helle Vincentz. En forfatter er indtil nu er kendt som krimiforfatter. Men denne bog giver hende en plads på en helt anden hylde i boghandlen. Man skal slet ikke forvente at læse “det man plejer” fra Forfatteren.

Det er på mange måder en tankevækkende og meget rørende bog om en lille pige der på tragisk vis mister sin far i en meget tidlig alder. Det har været en svær opgave for Helles mor der nu stod alene med to små piger. Tvangsauktion, pengenød og forældreopgaven er umenneskelige odds for en enlig kvinde i 80` erne.

Alle disse begivenheder ses igennem et barns øjne i denne bog og det er med til at give læseren en rutsjebanetur igennem mange følelser og læsningen giver ved flere lejligheder kuldegysninger og tårer i øjnene. 

Men når det så er sagt er denne bog også en historie fra 1980` erne om “den ganske almindelige familie” på godt og ondt. Bogen giver grobund for egne erindringer fra den tid. Flere gange giver det også smil på læben,  bl.a. når Helle  bliver hevet ud af sengen for at se en vigtig fodboldkamp i fjernsynet sammen med forældrene. 

Bogen er godt bygget op og fastholder læseren på bedste vis. Det er en erindringsbog, forklaringen på vigtigheden af bogens tilblivelse gives til sidst i bogen og giver læseren grobund for mange voldsomme tanker, der bliver i kroppen længe efter endt læsning. Det er flot af forfatteren at dele en så barsk barndom, ungdom men også voksenliv med sine læsere og man sidder tilbage med den dybeste respekt , det har ikke været let at skrive den. 

“Jorden under mig” er bestemt en bog jeg på det kraftigste vil anbefale alle, der holder af historier fra den virkelige verden. Der bliver ikke stukket noget under stolen, alt bliver serveret råt for usødet. 

Faktaboks: 

Titel: Jorden under migForfatter: Helle VincentzGenre: ErindringsbogForlag: PeoplesUdgivet: 2021Sider : 364Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)

Bogen kan læses og lyttes bl.a. på Mofibo – se linket. 

Indlægget Jorden under mig blev først udgivet på .