MOG er en glemsom kat. Til irritation for dens ejere, Hr og Fru Thomas. Den glemmer ting hele tiden. Den glemmer, at den er en kat og derfor ikke må spise æg på spisebordet, sove …

MOG er en glemsom kat. Til irritation for dens ejere, Hr og Fru Thomas. Den glemmer ting hele tiden. Den glemmer, at den er en kat og derfor ikke må spise æg på spisebordet, sove på fjernsynet og springe rundt efter fugle som kunne den flyve. Hele tiden siger Hr og Fru Thomas ”den tossede kat” og til sidst føler MOG, at ingen kan lide den.

Men en nat, da den ikke kan komme ind i huset igen, da døren er låst, og den har glemt, at den har en kattelem, ser den noget gennem vinduet. En indbrudstyv! MOG springer op på vinduet og miaver og tyven bliver så forskrækket, at han laver en masse larm og derved vækker familien, som tilkalder politiet. Nu er MOG en helt!

Denne historie om katten MOG er blot én ud af mange, og den er sød og har en fin morale, som min treårige testperson sagtens kunne sætte sig ind i. Men jeg ville dog ønske, at jeg havde læst bogen selv, inden jeg læste den højt inden sengetid. Der er flere ting i historien, som satte meget tankemylder i gang hos den treårige – blandt andet at pigen drømmer, at hun bliver spist af en tiger. ”Hvor kom tigeren fra?”, ”Er der en tiger udenfor?”, ”Er tigere farlige og spiser mennesker?” spurgte mit lille menneske lige inden han skulle sove. Jeg vil nok ikke bruge den som godnatlæsning en anden gang.

Bogen i sig selv har mere karakter af et magasin og illustrationerne er ikke så spændende. De er lidt mørke og virker lidt gammeldags. Det er ikke favorit hos moderen, men drengen har efterspurgt den som godnathistorie de sidste tre dage, så den er gået rent ind hos ham og det er jo det vigtigste.

Judith Kerr, MOG – den glemsomme kat, HarperCollinsNordic, august 2017, 40 sider.