Danmark er et velfærdssamfund. Er man forældreløs, hjemløs, arbejdsløs eller på anden måde løs har man krav på hjælp fra fællesskabet. Sådan har det ikke altid været. Vi skal ikke mange generationer tilbage, før faldne …

Danmark er et velfærdssamfund. Er man forældreløs, hjemløs, arbejdsløs eller på anden måde løs har man krav på hjælp fra fællesskabet. Sådan har det ikke altid været. Vi skal ikke mange generationer tilbage, før faldne mænd og kvinder bogstaveligt talt fik lov at blive liggende.

I 1800-tallet var de sociale problemer i byerne enorme. Op igennem århundrede var der en enorm befolkningsstigning, der ikke kunne finde job på landet, og unge mænd og kvinder strømmede til byerne for på jagt efter et arbejde og den fremtid, der ikke fandtes i bondesamfundet. Resultatet blev overfyldte boliger, en enorm fattigdom – og med den fulgte druk, hor og tyveri.

Det var uholdbart, og for at hjælpe de trængende – altså de værdigt trængende – skete der en opblomstring af privat velgørenhed. Målet var at hjælp til selvhjælp, og mange af organisationerne havde et kirkeligt udspring. Derfor var der også stor fokus på, at hjælpen skulle gå til værdigt trængende og ikke bare til dem, der var almindeligt dovne og drukfældige. Der kom også hurtigt et fokus på at hjælpen skulle holde de unge mennesker væk fra storbyens fristelser og tilbyde et mere bibelsk alternativ.

Velgørenhed blev en sag for mange, men funderet i middelklassen. Målet var ikke at løfte de udsatte op i middelklassen eller give dem lige muligheder; målet var at de skulle holde sig fra de syv dødssynder og i øvrigt lære at klare sig selv, så de ikke kom til at ligge det offentlige til last. Det var en samfundsbevarende bevægelse, og ikke en bevægelse, der krævede opgør med årsagerne til fattigdommen. Resultatet blev en stribe velgørende organisationer, sømandshjem, børnehjem og meget andet, der på privat initiativ forsøgte at lindre og hjælpe.

Det var både kvinder og mænd, der gik ind i arbejdet, og selvom det offentlige senere i stor stil har taget over, eksisterer en del af initiativerne endnu, som f.eks. Kirkens Korshær, hvorimod andre som de pigehjem, der skulle holde unge piger væk fra prostitution ved at lære dem at blive gode tjenestepiger i stedet, er væk.

Karin Cohr Lützen fortæller overskueligt og forståeligt om de bevæggrunde og de private initiativer, der blev taget i anden halvdel af 1800-tallet i nyeste bind af 100 danmarkshistorier. Serien har skiftet redaktør siden sidste bind (og udkom måske af samme årsag ikke i september?), men kommer fint i land med dette nyeste bind i serien. Det er overskueligt, men samtidig med små nedslag, der sætter ansigter og fortællinger på de berørte og perspektiverer fra den tidligere velgørenhed til senere samfundsopbyggeres kamp for at gøre hjælpen til en rettighed og for at komme af med værdighedskravet.

Velgørenhed er syvogtredivte bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan købe bøgerne hos boghandleren eller i abonnement, så man automatisk får et nyt bind hver måned. Bøgerne skrives af eksperter på de enkelte fagområder, der også har et stort flair for formidling. Bøgerne koster 100 kr stykket.

Vi har anmeldt alle bindene – søg på 100 danmarkshistorie i søgefeltet.

Karin Cohr Lützen: Velgørenhed. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkommer 8. oktober 2020