Maria har mødt en gammel skolekammerat. Ikke en Hr. Hvemsomhelst, han var klassens prygelknabe. Det er imidlertid gået ham godt, Henrik er blevet salgschef og har fået det han allerhelst vil have her i livet – penge. Da han møder Maria får han lyst til at invitere hende ud, for at spise dyrt og fint. Maria tænker med gru tilbage til skoletiden. Allerede dengang havde hun lidt ondt af Henrik, dette er nok den overvejende årsag til at hun acceptere invitationen. På vej hjem involveres hun i en trafikulykke. En taxachauffør kommer til at køre en kat ned. I en [Læs mere..]
Indlægget Kat blev først udgivet på .
(function(d, s, id) {
var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0];
if (d.getElementById(id)) return;
js = d.createElement(s); js.id = id;
js.src = ‘//connect.facebook.net/en_US/sdk.js#xfbml=1&version=v2.6’;
fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);
}(document, ‘script’, ‘facebook-jssdk’));
Maria har mødt en gammel skolekammerat. Ikke en Hr. Hvemsomhelst, han var klassens prygelknabe.
Det er imidlertid gået ham godt, Henrik er blevet salgschef og har fået det han allerhelst vil have her i livet – penge. Da han møder Maria får han lyst til at invitere hende ud, for at spise dyrt og fint.
Maria tænker med gru tilbage til skoletiden. Allerede dengang havde hun lidt ondt af Henrik, dette er nok den overvejende årsag til at hun acceptere invitationen.
På vej hjem involveres hun i en trafikulykke. En taxachauffør kommer til at køre en kat ned. I en undvigemanøvre vælter Maria på sin cykel, og inden hun ser sig om sidder hun fortumlet på kørebanen, med et kattehoved i skødet. Denne ulykke ændre hele hendes liv.
Rundt omkring i København sker der en række bizarre ulykker, alle med en sort hankat i centrum – en død sort kat.
Anmeldelse. Det er 25 år siden at Steen Langstrup startede sin karriere som skribent og netop “Kat” er den første roman i forfatterskabet. Det er bestemt ikke svært at fornemme, at her er en forfatter med noget på hjertet.
Der bliver ikke lagt fingre imellem hvad uhyggen angår. Bogen er bygget op af hurtige sceneskift og genkendelige figurer. Man sidder igennem hele historien med en uro i maven, og ind imellem glædes man over at det ikke er en film man ser – så havde en stor pude nok været påkrævet.
Er selv ejer af en stor sort hankat, han skulle lige ses i øjnene efter endt læsning og han er den han plejer at være 
