Så er der godt nyt til ægte Amulet-fans. De to næste bøger i serien er udkommet på dansk og det er virkelig bøger, der begejstrer børn i mange aldre.
Emily og Navin og deres …
Så er der godt nyt til ægte Amulet-fans. De to næste bøger i serien er udkommet på dansk og det er virkelig bøger, der begejstrer børn i mange aldre.
Emily og Navin og deres venner sætter kurs mod byen Cielis. De rejser i deres luftskib og ingen ved rigtigt om byen overhovedet eksisterer. Spændingen stiger, for Kongeriget Alledias fremtid ligger i deres hænder. Der sker dramatiske ting og der skal træffes hurtige beslutninger, men vores venner lader sig ikke slå ud så let, på trods af udfordringer med vind og vejr og mystiske skabninger.
I fjerde bog ankommer vennerne til Cielis. Her foregår noget mystisk og Emilys plads i Vogternes råd er på spil. Kan vennerne stå sammen og støtte hinanden og er Emily klar til det ansvar, der hviler på hende?
Bøgerne kan læses fra ca 8 år, men er også meget velegnet til større børn, også hvis man har svært ved at læse. De er flotte og farverige og illustrationerne fortæller langt den største del af fortællingen.
Her er drama, uhygge og eventyr og bøgerne er udkommet over hele verden. I serien er der i alt 9 bøger og indtil videre er de fire første i serien udkommet på dansk.
Bøgerne er skrevet og tegnet af japansk-amerikanske Kazu Kibuishi. Han bor i USA med sin familie og har læst filmvidenskab på universitetet. Han har tegnet siden han var 5 år gammel og har lavet flere forskellige grafiske romaner og tegneserier. Vi har tidligere anmeldt Stenens vogter
Kazu Kibuishi, Amulet, Byen bag skyerne, De sidste stenvogtere, Alvilda, 2020, 216/232 sider