”Alenas liv er et rent helvede. Hun bliver nådesløst mobbet af de rige piger på den kostskole, hun går på, og hendes eneste veninde er Josefine. Hun beskytter Alena så godt hun kan, og …
”Alenas liv er et rent helvede. Hun bliver nådesløst mobbet af de rige piger på den kostskole, hun går på, og hendes eneste veninde er Josefine. Hun beskytter Alena så godt hun kan, og Alena elsker at være sammen med hende. Problemet er bare, at Josefine har været død i et år…”
Sådan lyder bagsideteksten til Kim W. Anderssons første graphic novel. Han er også kendt for tegneserien Love Hurts, der ligesom Alena er romantisk gys. Hans tegninger er hidsige, men ikke hastige. Klare, skarpe farver med simple og effektive motiver. Blodet flyder og pigerne er yppige. Det hele ser bare lækkert ud og sex og splat blandes æstetisk sammen. Dog uden at blive specielt grænseoverskridende, hvilket måske er lidt ærgerligt, men giver historien en større målgruppe, hvad der er meget forståeligt.
Josefine og Alenas forhold var kompliceret. Det mere end antydes, at Josefine var forelsket, mens Alenas følelser er bedre skjult. I hvert fald synes hun, at det er forkert og klamt. Det samme gælder hendes nye ”skolekammerater”, der har hørt rygterne. Homofobi er naturligvis et værdigt tema, men jeg er ikke helt sikker på, at den hører til i Alenas univers. Heldigvis har de fleste mennesker i vores del af verden, ikke længere den slags oldnordiske ideer, og jeg har svært ved at forstå hvorfor, det er så udbredt hos de unge i Alenas verden. Det føles skævt og knækker lidt bogens samlede troværdighed.
Til gengæld er beskrivelserne af den nye skole uhyrligt gribende. Lærernes ignorante forslag til, hvordan Alena skal bearbejde sin sorg og undgå mobning, er ikke bare grebet ud af den blå luft. Det er typisk victim blaming. I stedet for at tage fat i mobberne, behandler man offerets problemer – ganske som det ofte er tilfældet i virkeligheden. Samtidig er sproget virkelig friskt og overbevisende. Ofte bliver ung slang meget kunstigt, når granvoksne mennesker forsøger at gøre det til tekst, men Andersson rammer tonen perfekt.
Alena er både god og lækker. Den bearbejder sorg, kærlighed, homoseksualitet, identitet, mobning og mange andre vægtige emner, samtidigt med at den fortæller en god historie. Jeg kan varmt anbefale den, også selvom den har fiktionshistoriens mest udslidte plot-twist til sidst. Læs den og find ud af, hvad jeg mener.
Kim W. Andersson, Alena, 120 sider, Forlæns, Februar 2017.