“Jeg bor på overtid i en utæt kollegielejlighed. Jeg forstår ikke, hvorfor ingen har smidt mig ud for længst, det er en kollegielejlighed til studerende. Og studerende har jeg ikke været i flere år.”
Håbet og …
“Jeg bor på overtid i en utæt kollegielejlighed. Jeg forstår ikke, hvorfor ingen har smidt mig ud for længst, det er en kollegielejlighed til studerende. Og studerende har jeg ikke været i flere år.”
Håbet og festen er en fin lille bog om “at være strandet i det midlertidige” som bogens kvindelige fortæller beskriver det. Hun er for længst færdig med studiet på humaniora, men bor stadig på kollegium med fælleskøkken i Bergen. Langt de fleste fra hendes årgang er kommet i “rigtige” jobs, har fundet en partner og har fået børn.
Hun derimod er fyldt 35 år, er alene og har et ikke-fancy job i et makuleringsfirma. Jobbet består dels af konkret at makulere “virksomheders mest fortrolige affald”, af at køre makuleringsbilen og af at guide de medarbejdere hun har ansvar for. Hun guider dog ikke synderligt meget, spiller i stedet rollen som konfliktsky mellemleder for en flok ustabile medarbejdere med en fortid som kriminelle eller narkomaner, der “skal guides fra det såkaldte skråplan tilbage til samfundet.” Ikke nogen let opgave tænker jeg.
Glimtvis viser hun os vejen til nogle af de forbudte menneskelige følelser fx da hun rammes af jalousi og irriteres over at veninden venter barn. Hun ved, at det er uklædeligt at blive sur over den slags nyheder, og ærges over at hun er “sådan en der skrumper sammen over en sådan besked” (graviditet).
Håbet og festen er ikke en traditionel roman med en fremadskridende handling. Det er mere en række nedslag i fortællerens liv. Hun observerer og beretter. Ganske skarpt, både iagttagelserne og det skriftlige. Se bare denne beskrivelse af en kunde, der skal have makuleret to poser med dokumenter: “Han havde stort, gråt hår, øverst på kontorstolen bag ham lå der meget skæl.” Kort, præcist og væmmeligt. Man kan lige se det for sig. Og sådanne eksempler er der masser af. Det er godt!
Forfatteren er født i 1982 i Norge. Lad os håbe hun skriver flere bøger!
Bogen er forlagets syvende udgivelse i Metamorphosis-serien, som vi med glæde har anmeldt flere af: Måske i morgen, Bungalow, Pelargonie, og Termin. Alle udgivelserne er korte, skandinaviske, gode og har smukke forsider.
Kjersti Rorgemoen, Håbet og festen, Forlaget Silkefyret, Februar 2018, 114 sider, Oversat af Allan Lillelund.