– anmeldere/læsere og en opsigelse undervejs…
Læserne er blevet mine anmeldere eller bedre; mine tilbagemeldere. Tilbagemeldere på min skønlitterære bog, Vi lyttes ved… Og bedre fordi der i tilbagemeldinger ikke ligger ‘stjerner’, ‘hjerter’ eller en helt tredje flad målestruktur. Den forsimpling er jeg ikke til – især ikke når tilbagemeldingerne er på noget komplekst. Jeg foreslår derfor, at vi ophører med at anmelde litteratur og i stedet møder den og åbner den op mod verden. Kompleksificering frem for simplificering – uvished, åbning, flere ord frem for ikke-funklende ‘stjerner’. Og til min opdragsgiver, Bogmarkedet, her på disse klummer: Det må jo så betyde, at min anden tjans hos jer, nemlig den at anmelde litteratur fra tid til anden, at den tjans hermed er opsagt. Beklager, men det bliver konsekvensen.
Men, men, men – og dette får I sådan helt åbent i hykleriets tegn: Jeg har selv efterspurgt anmeldelser hos dem, der sidder på det flæsk og ikke fået nogle. Så er det ikke bare årsagen til skiftet fra anmeldelse til tilbagemelding? Og jeg svarer lige selv på spørgsmålet: Jo, det er det sikkert med tilføjelsen, at det lever jeg fint med! Nu gider jeg i hvert fald ikke længere at have dem, hvad enten det er 1 eller 5 slukkende stjerner. Derimod gider jeg godt at modtage tilbagemeldinger fra læserne og tak for dem, jeg har modtaget indtil nu fra blandt andre Henrik, Tommy, Lisbet og Andreas – resten af denne klumme er jeres med fremhævelse af nøgleord i tilbagemeldingerne set fra mit perspektiv med ståsted i den bog – som både er min og jeres på samme tid – som tilbagemeldingerne tilbagemelder på:
“Virkelig en god og underfundig bog du har skrevet. Jeg har nydt de, til tider, meget lange sætninger og nogle gange måtte jeg lige læse dem 2 gange for at få det hele med. Der er mange ting at tænke over i de forskellige historier og bl.a. Brevet til Johannes hvor det er underskrevet af…Enhver der har mødt dig…er godt. Der er …din egen fortællestemme… i bogen. Det ser man ikke i andre bøger/i hvert fald ikke dem jeg læser. Bogens titel læste jeg mange gange inden jeg kom i gang med den (den stod med forsiden fri i min reol og så kunne jeg jo gå og fundere over hvad det var for noget). Den er anderledes end meget andet jeg har læst – men bestemt nyt og godt at læse.”
“Man bliver suget ind i et univers af blændende sprogbrug. Thomas Haugaard Jørgensens leg med ordene og håndslag om at tales og lyttes ved giver stof til tanke og eftertanke.”
“Jeg synes ikke at bogen er let at læse – hvilket jo nok heller ikke er en kvalitet i sig selv – og jeg har ikke noget klart billede af, hvad jeg har fået med mig fra den. Der er flere af fortællingerne som for mig ganske glimrende beskriver menneskets dårskab, andre er sværere at få hold på – men hold da op for en fantasi der ligger bag! Jeg synes at jeg klart kan se, at du nyder at formulere dig – og du bruger desuden mange ’bedagede’ ord og udtryk. Det nyder jeg ????”
“Thomas Haugaard Jørgensen skriver flere steder, at hans bog, ‘Vi lyttes ved…’ taler for sig selv – jeg supplerer lige her ved også at tale for den. Det er 20 fortællinger, der giver et pusterum i hverdagen og arbejdsdagen. Men på den krævende, interessante og givtige måde. God læselyst!”
Og nøgleordene: “… mange ting at tænke over…”, “…stof til tanke og eftertanke.”, “Jeg synes ikke at bogen er let at læse…” og “… pusterum… på den krævende… måde.”. Inspirerende, håber jeg…
Thomas Haugaard Jørgensen, www.taleskrift.dk