Uanset alle de sande ord om litteraturens magiske egenskaber er der altid en bundlinje. Også i kulturoasen Skandinavien. Faste bogpriser, karensperiode, revenue share, politiske rævekager, kontroltab, fagforeningspolitik og priser efter varighed. Der er emner nok.

Den norske kulturminister Trine Skei Grande gav ultimo august løfte om faste bogpriser til bogbranchen, der oplever faldende salg. I dag gælder faste priser indtil 1. maj året efter udgivelsen. Nu skal de faste priser gælde et år uanset udgivelsestidspunkt.

En uge senere fortalte avisen Klassekampen, at det modsatte skulle gælde lydbøger. Fra at være underlagt samme 1.-maj-regel som de trykte bøger skal lydbøgerne fremover have en tremåneders karensperiode, før de kan streames på lydbogstjenester såsom Storytel.

Næringsminister Torbjørn Røe Isaksen glæder sig på vegne af den liberale konkurrencelov, mens lederen af Forfatterforeningen, Heidi Marie Kriznik, aner et halvgustent politisk kompromis. Frem og tilbage er lige langt, når to profilerede politikere hver især kan uddele sin vælgergave.

 

Argumenterne strides

”Erfaringer fra Danmark og Sverige tyder på, at hvis man ophæver reguleringen … fører det til lavere priser,” udtaler afdelingsdirektør Gjermund Nese fra Konkurransetilsynet til Klassekampen. Samtidig bibeholder man det brede, mangfoldige bogudbud. I Danmark ved vi, at der faktisk udkommer flere og flere titler årligt.

Forslaget vil skyde sig selv i foden og medføre færre aktører og dermed mindre konkurrence, mener Heidi Marie Kriznik. Det siger erfaringerne fra lande, der har liberaliseret bogmarkedet. Få storsælgende bogtitler vil dominere markedet. De små forlag får problemer med at komme ud i boghandlerne.

Tore Slaatta – til daglig generalsekretær i Norsk faglitterær forfatter- og oversetterforening – sætter sig mellem de to stole ved at pege på strukturelle forskelle. ”Frie priser giver flere stordriftsfordele, som igen fører til en monopolisering af forlagsbranchen. I Sverige og Danmark er henholdsvis Bonnier og Gyldendal meget dominerende. Denne skævhed i konkurrencen har vi ikke i Norge med fire lidt større forlag og et stort antal småforlag.”

Smag på ordet. ‘Monopolisering’, det lyder ikke rart.

 

Uden for Norge

Måske antyder Tore Slaatta, at den norske forlagsverden kan være på vej til samme monopoltilstande som i Sverige og Danmark. I så fald mangler billedet vigtige nuancer.

Herhjemme lyder der indimellem håbefulde råb om tilbagevenden til dengang, bogpriserne stod fast. Mange har tabt på frisættelsen – især boghandlerne. Forlagenes avance er skrumpet. Men spørgsmålet er, om der stadig eksisterer et fælles ønske i branchen om at genindføre faste priser.

Mange aktører har fået substantiel økonomisk interesse i de frie bogpriser såsom abonnementstjenester, der tilbyder billige bøger; streamingtjenester; internetboghandlere samt forlag, der er behageligt sikre på at kunne sælge kæmpepartier af populære bøger til supermarkeder. Og sikkert mange andre.

Mens nogen har tabt på ballongyngen, har andre gang i karussellen. Markedet har ændret sig, på godt og ondt.

 

Storytel vækker opsigt

Hos streamingtjenesten Storytel – der bare vokser og vokser på verdensplan – vækker forslaget om at give priserne på lydbøger fri efter kun tre måneder glæde. Håkon Harvik fra norsk Storytel forventer, at antallet af nye abonnenter vil vokse. Markedsføringen hos Storytel vil vinde.

Det er næppe overraskende, at Håkon Harvik glæder sig. Det vakte mere opsigt, da den svenske koncerndirektør Jonas Tellander medio august meldte ud, at streamingtjenesten dels ændrer sin betalingsmåde fra 2019, så større produktioner fremover får højere udbetaling fra Storytel end de kortere. Dels talte Tellander om rimeligheden i, at streamingtjenester betaler forlagene via revenue share (puljevederlag, overskudsdeling) i stedet for stykbetaling pr. læst bog.

Udmeldingerne har vakt opmærksomhed på både øst- og vestsiden af Øresund. I Sverige benytter man allerede revenue share-betalingsmodellen. Her står konflikten om Jonas Tellanders første udmelding, erfarer BogMarkedet.

 

Revenue share og værdikæde

Dansk Forfatterforening er omvendt stærkt utilfredse med udsigterne til, at danske forlag kan komme til at overgå til overskudsdelingsmodellen. Det har de skrevet et statement om, der blev offentliggjort i slutningen af august.

Morten Visby, formand for Dansk Forfatterforening, skriver i en mail til BogMarkedet:

”Revenue sharing er et meget effektivt værktøj, hvormed en streamingtjeneste kan udvide sit marked løsrevet fra den værdikæde, der ligger bag skabelsen af værkerne. Forfatterne får en andel af omsætningen, men kommer også til at dele risikoen ved tjenestens forretningsudvikling uden reel indflydelse på projektet. Derfor holder vi nu de store forlag fast på deres aftaler med Dansk Forfatterforening (som forbyder revenue share, red.).” 

Det aktive ord i citatet er ’værdikæde’ –”det forskubber fuldstændig magtbalancen væk fra produktionsleddet hos forfattere og forlag og ud til distributionsleddet, i det her tilfælde tjenesterne og platformene,” siger Morten Visby i et filmindslag på foreningens Facebookprofil fra den 5. september.  

Men det virkelig interessante spørgsmål – synes denne redaktør – er vel, om forfatterne vil tabe økonomisk på puljevederlagsmodellen. Det mener Dansk Forfatterforening, men så vidt jeg kan læse, underbygger de ikke påstanden. Og er der forskel i Storytels eksponering af bøgerne alt efter betalingsmodel?

Hvad siger erfaringerne fra Sverige (ser vi bort fra Bonnier, som åbenbart har en lukrativ særaftale med Storytel)? En uafhængig økonom til at analysere bundlinjeperspektiverne set fra flere sider vil være guld værd.

Så er opfordringen ude!