En sociologisk studie viser, at COVID-19 gravede de sociale skel dybere, når det gælder det digitale biblioteksudlån af digitale bøger.
For uge siden offentliggjorde Kulturministeriet en ny pulje på i alt 13 millioner kroner, hvor folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre kan søge tilskud til projekter, der øger danskernes læselyst og læsefællesskaber efter COVID-19-krisen.
‘Læselyst og læsefællesskaber for alle’ hedder det nye indsatsområde.
Nyheden er god, men baggrunden er tilsvarende dyster:
Før krisen lånte familier med forældre med både høj indkomst og høj uddannelse flere digitale børnebøger end familier, hvor det modsatte gør sig gældende.
En engelsksproget sociologisk studie i det videnskabelige tidsskrift Research in Social Stratification and Mobility påviser, at COVID-19-krisen har gravet de eksisterende sociale skel i bogudlån dybere:
Dem, der i forvejen låner meget, lægger under krisen endnu længere afstand til dem, der ikke gør.
Mads Meier Jæger og Ea Hoppe Blaabæks artikel ‘Inequality in learning opportunities during Covid-19: Evidence from library takeout’ tager afsæt i det digitale udlån af børnebøger sammenkørt med sociale data. Undersøgelsesperioden strækker sig fra start-februar til slut-april, og analysen er baseret på oplysninger fra Dansk Statistik.
De empiriske data fremhævet af de to forskere er nye, men problemstillingen er kendt for BogMarkedets læsere.
Allerede for to måneder siden pegede en gruppe børnebibliotekarer med Kathrine Pachniuk i spidsen på, at nedlukningen af bibliotekerne under krisen havde en dyster social slagside, der i høj grad lod børn fra læsefremmede familier i stikken.
Efter krisens ophør og bibliotekernes fulde genåbning forestår et større formidlingsarbejde for at vinde det tabte tilbage, skrev de i lederen ‘Bibliotekarerne var atlas’.
