Kristian von Hornsleth af Kunsten

For tiden render kunstneren Kristian von Hornsleth rundt i Miami, hvor han er i fuld gang med at etablere et værksted og møde nye mennesker, mens han søger væk fra den danske kulde.

Mig, mig, mig, er titlen på mandens biografi, der udkommer lige om lidt, og som med præcision laver elleve nedslag i et liv, der i den grad har budt på mangt og meget. Bogen er blevet til mellem Hornsleth selv og Mikkel Boris, der er forfatter, litterat og på mange måder en diametral modsætning til hovedpersonen i bogen.

Men bogens udspring begynder i byen ved Gudenåens delta – i Randers.

– Det begyndte egentlig som en slags leg mellem mig og en ung forfatter, som jeg kender, der hedder Mikkel Boris, der skulle skrive noget for mig til en udstilling på Randers Kunstmuseum.  Vi kom hurtigt til at snakke om alt muligt mellem himmel og jord og fik en meget sjov pingpong mellem ham som den højrøvede 27-årig litteraturekspert, og mig som en frådende baby i en glasbutik, griner Kristian.

Sidenhen har de to afholdt foredragsaftener rundt om i landet og på en af de lange bilture på den danske asfalt, kom samtalen en dag ind på en biografi.

– På en af vores lange bilture sagde jeg: ’Hvad med en biografi?’ Han svarede, at han ikke skrev biografier, men litteratur. Netop det greb har gjort, at forlaget synes den er sjovt sat op, pointerer Kristian og fortæller videre om bogens opbygning.
– Det er jo ikke en biografi på den måde. Det er elleve noveller, der hver især er et nedslag i mit liv. Den er ligesom konceptualiseret i nogle blokke og er overhovedet ikke kronologisk. Det er satirisk og kommenterende både på tiden, kunsten og mig, fortæller Kristian om bogen, der også indeholder en lang række billeder, der knytter sig til hvert nedslag. Reklameblokke kalder Kristian dem.

Undervejs i samtalen begynder man lidt at få en mistanke af, at biografien flirter en del med fiktion i sin form og fortælling.

– Der står egentlig meget modigt i indledningen, at halvdelen af bogen er løgn og resten passer ikke. Det er Münchhausen møder Dostojevskij. Der er højtravende tanker og lokumsjokes. Meningen var, at det skulle være underholdende og vi var begge to lidt paf over den opmærksomhed vi fik fra forlagsparnasset. De sagde, den var godt skrevet og rigtig underholdende, fortæller Kristian og bekræfter éns mistanke yderligere.
– Mikkel har jo digtet rigeligt i bogen. Der er ikke noget, der er direkte løgn, men det bliver lidt større og flottere noget af det og andet bliver lidt mere nederdrægtigt.

Makkerskabet har undertiden slået gnister mellem de to personer bag bogen – særligt når nogen ikke helt kunne huske, hvad der præcis skete.

– Flere gange har han (Mikkel red.) været ved at kaste håndklædet i ringen, når jeg har læst, hvad han har skrevet og fortalt ham, at det ikke helt var sådan det skete. Hvortil har han nærmest råbt, hvorfor jeg ikke har sagt det og jeg har svaret, at jeg jo ikke huskede det på det tidspunkt, griner Kristian mens han vedkender sig, at Mikkel har været en skrap type at have med på projektet.
– Han har været meget skrap, så jeg har ikke har kunnet tale mig selv op, og jeg har med nød og næppe kunne få ham til at fjerne de mest grove ting om mine ekskoner og en tidligere businesspartner, der har snydt mig. Nogle ting, er der ikke nogen grund til at rive op i, siger Kristian oprigtigt og fortæller også, hvordan nogle ting er blevet ændret i sidste øjeblik, da bogen også kommer ind på Kristians tid på det medie-ombruste Herlufsholm og en detalje omkring netop afdøde Dronning Elisabeth.

– Men efter mange overvejsler har jeg holdt fast i min oprindelige tanke om bogen, hvor nogen skal ned med nakken og nogen skal have ros med på vejen. Den skal være underholdende. Vi fokuserer på alt det triste i dag og der er så meget godt derude. Det er en optimistisk bog og en fortælling af én mand, der egentlig bare gerne vil det hele, fortæller Kristian.

Har man tastet ’Kristian von Hornsleth’ på en digital søgemaskine, beskrives Kristian som billedkunstner, og derfor er det jo nærliggende at spørge om, hvordan det at lave en bog adskiller sig fra hans almindelige projekter.

– Faktisk synes jeg det har været lidt som at lave et maleri med en kyndig assistent på. ’Skal vi ikke have noget af det der med og hvad med det der’. Det blev lidt som en dramaturgi, som et skuespil vi skulle sætte sammen. Det minder lidt om den kaotiske proces, når man laver et kunstværk og så har Mikkel overtaget det og strammet det op, forklarer Kristian.

Kristian vs. Hornsleth

En af pointerne i bogen er, at Hornsleth langt hen ad vejen er en figur, som Kristian bevidst har skubbet frem i rampelyset.

– Hornsleth-figuren generer folk og råber og skriger, mens Kristian-figuren ordner NemID og køber lokumspapir. Jeg har skabt opmærksomhed om mig ude hos kunderne og simpelthen givet folk en oplevelse af at være i teateret. Jeg har ikke haft tålmodighed til at blive opdaget som kunstner, men i stedet har jeg haft en meget entreprenørisk tilgang til det at komme ud, og det bærer bogen også præg af. Den skubber meget, forklarer Kristian mens han visualiserer det for mig med sine hænder.

Meritterne tæller mange forskellig ting og Kristian har trukket flere overskrifter end nærmest nogen andre billedkunstnere i dette land. Men det hele er nøjeregnende.

– Der er en kynisme i alt, hvad jeg har lavet. Der er lige så meget budskab i dem, som der er iskold markedsføring i dem. Jo mere man bliver interviewet af folk og jo flere overskrifter man rammen jo flere malerier sælger du også. Samtidig er det jo vigtigt at pointere at sensationalisme skaber modernitet og jeg vil jo til hver en tid hellere have 0 eller 6 stjerner i anmeldelse end en ligegyldig middelkarakter, fortæller Kristian.

Med et liv i mediernes søgelys og en meritliste længere end de flestes, har det været lidt af en oplevelse for den hvidhåret kunstner at kigge tilbage på sit liv.

– Det har både været en smertefuld, fascinerende og rensende oplevelse og jeg vil anbefale alle at gøre det. Når man er fyldt 60 år, har man taget de store ryk i livet, beskriver Kristian og erkender, at de figurer han har i sig, er tætte.
– Hornsleth-figuren er meget legende og Kristian har fire børn og en kone, der er efter ham. Det er jo to personer, der på en måde er smeltet sammen i dag, selvom forfatteren (Mikkel Boris red.) fra tid til anden har spurgt om er Kristian eller Hornsleth, der taler nu.

Kulturen er drivkraften!

Bogen er skabt af Kristians drivkraft af at få verden til at bliver klogere på sig selv. En drivkraft, der kommer af det samfund, han er vokset op i.

– Dybest set handler bogen om en ung mand, der har brændt sig på den vestlige kapitalistiske neoliberale kultur. Jeg er vokset op i det sorte Hellerup og i en kultur, hvor det at dele og socialkultur er helt fremmed, beskriver Kristian og man mærker ilden i ham.
– Alle mine projekter har væren en rejse ind i den virkelige verden. At livet handler om alt muligt andet en penge, magt og prestige. Vi er her på den her planet og det eneste vi gør, er at slås med hinanden og fylde affald i verdenshavene og generer hinanden. Man kan godt blive klogere!

Absolut, fristes man til at tilføje. Her spiller kunsten og kulturen en nøglerolle ifølge Kristian.

– Kaster man sig ud i virkeligheden med en åbenhed og why-not-mentalitet, kaster det ting af sig som kan være enten forfærdeligt eller meget sjovt. Man bliver klogere og uden at det skal lyde højrøvet, så er kultur demokratibærende. Jo mere vi får lov til at udfolde os jo større chance er der for, at vi opfører os ordentligt for hinanden. Det er lidt som det der gamle Churchill-citat: Hvis ikke det var for vores kultur, hvad fanden kæmper vi så for?

Inden interviewet blev Kristian ringet op af BT, der spurgte, hvad han stemte på, men spørgsmålet blev undveget med snilde.

– Jeg sagde til journalisten, at kulturen er motoren for økonomien og ikke omvendt. Hvis du har en masse kulturfolk, ingeniører, fysikere og forfattere, der laver spændende ting, så er dét, der påvirker økonomien. Det starter ikke med, at vi uddanner 500 folk på CBS. Det starter med, at man får en god ide, slutter Kristian von Hornsleth med eftertryk.

Sandheden er ilde hørt. Måske har du hørt den her. Kulturen længe leve.

Hornsleths biografi  ‘Mig, mig, mig  – Eller hvordan jeg forsøgte at redde verden’ udkommer på Alpha Forlag d. 4. november.

Foto: Victor Pokriva Dupont