’Krøniken om Morika’-trilogien af Sidsel Sander Mittet Forhistorien til Morika’Krøniken om Morika’ er forhistorien til Mittets anden trilogi, ’Morika’, og består af bøgerne ’Sandsnogens bid’, ’Solbiens brod’ og ’Stenløvens brøl’. De foregår ca. 600 år før ’Morika’-trilogien. På det tidspunkt … Læs resten →
’Krøniken om Morika’-trilogien af Sidsel Sander Mittet
Forhistorien til Morika’Krøniken om Morika’ er forhistorien til Mittets anden trilogi, ’Morika’, og består af bøgerne ’Sandsnogens bid’, ’Solbiens brod’ og ’Stenløvens brøl’. De foregår ca. 600 år før ’Morika’-trilogien. På det tidspunkt havde hilaerne magten, men konflikten med morikanerne spidser til. Morikanerne har samlet en hær for at tage kampen op mod hilaernes overdømme. Midt i det hele befinder den unge hilakriger, Aaton, sig samt den unge morikanske adelskvinde, Itua. De to bliver tiltrukket af hinanden, men kærlighed har trange kår, når våben slibes og blodet flyder. De flettes ind i en kompliceret magtkamp og bliver udfordret på deres troskab over for deres folk og kærligheden til den anden.
Moderne dansk fantasyStilmæssigt minder ’Krøniken om Morika’ en del om forgængeren. Den er skrevet i et fængende og lettilgængeligt sprog, og der er skruet godt op for dramaet og de store følelser. Samtidig er den dog også en elegant spejling af den virkelige verden, da du sagtens kan se, hvordan konflikten mellem hilaer og morikanere er inspireret af nutidige konflikter verden over. Og kærligheden er også langt mere nuanceret i bogen, hvor biseksualitet blandt andet indgår på en interessant og naturlig del af historien.
En lidt smal historieDet er en barsk historie, som trilogien fortæller, men den virker også en anelse smal i forhold til ’Morika’-trilogien – først og fremmest fordi man som læser følger Aaton og Itua, og det primære omdrejningspunkt er deres kærlighed. Her kunne jeg bedre lide opbygningen af den første trilogi. Samtidig nåede jeg efter de to første bøger også er blive lidt træt af de mange erotiske scener. Når det så er sagt, så er der stadig masser af plots og sidehistorier, der gør til andet og mere end en klassisk kærlighedshistorie mellem to, der burde være fjender.
Ungdomslitteratur, der gør dig klogere’Krøniken om Morika’ er ligesom ’Morika’ bøger, der udfordrer den gængse måde at skrive ungdomslitteratur på. Her er endelig en forfatter, der tør ændre på rammerne og fortælle en historie, der samtidig gør dig klogere på din samtid. Personerne er nuancerede og dermed meget menneskelige med alle de positive og negative træk, man kan have. En klar anbefaling herfra.