Rart med en anderledes men stadig fangende roman. En roman der indeholder flere fortællere. Det fungere ganske fint. Og jeg kan med det samme sige at det har været spændende at stifte bekendtskab med både denne roman og denne forfatter. Romanen handler blandt andet om Niklas. Niklas er sammen med Inna og de har kendt […]

Rart med en anderledes men stadig fangende roman. En roman der indeholder flere fortællere. Det fungere ganske fint. Og jeg kan med det samme sige at det har været spændende at stifte bekendtskab med både denne roman og denne forfatter.

Romanen handler blandt andet om Niklas. Niklas er sammen med Inna og de har kendt hinanden længe. Innas far er død af kræft og hun er i dyb sorg. En sorg som Niklas ikke rigtig kan forholde sig til. Desuden har han travlt med alt muligt andet. Eller travlt er måske forkert sagt men han lader Inna være for sig selv og han er gået i stå med sin doktorafhandling og bruger nu tiden på meningsløs sex mm. Og han eksperimentere med stoffer. Stoffer som han tænker at hvis Inna ville tage dem også så kunne det hele blive bedre…

Niklas er faktisk ikke særlig charmerende. Men man bliver alligevel lidt grebet af den stemning der er undervejs. Ikke mindst fordi det hele er skrevet med nok en alvorlig vinkel, omend meget sarkastisk/ironisk. Og måden bogen er skrevet på gør at man nemt kan forholde sig til de forskellige oplevelser. Især fordi meget er ret nemt at genkende fra samfundet som det i det hele taget ser ud i dag. Man hører jo en del om forskellige typer mere eller mindre sunde parforhold.

Jeg kunne i hvert fald næsten ikke lægge bogen fra mig, for jeg levede mig fuldstændig ind i fortællingen. Og jeg syntes næsten det var trist at lukke bogen igen da jeg nåede sidste side. At det så er en bog der rummer mange aspekter i livet og samfundet gør den kun det bedre. Jeg tror det kunne være en spændende bog at have med i en læseklub for eksempel, for man ville kunne komme rundt om mange emner ud fra den.

Så super godt med en anderledes indgang til en roman. Og jeg håber, rent personligt, at rigtig mange vil give romanen en chance!

Lån bogen på biblioteket