Hver måned vil bladets redaktør lufte tanker og muligheder omkring aktuelle emner.

I december blev der præsenteret en ny regering og dermed fik danskerne en ny kulturminister i form af Moderaternes Jakob Engel-Schmidt. Han er en del af en usædvanlig regering, der både adskiller sig ved at være dannet ind over midten af dansk politik, og derudover ved at have fremlagt et grundlag, der har et ambitiøst antal reformer.

Netop denne reformvillighed må give blod på tanden for de stemmer i branchen, der er fortaler for afskaffelsen af bogmomsen. I efteråret før valgkampen var flere organisationer og kulturkommentatorer ude og belyse, hvordan vi i Danmark har kontinentets højeste moms på bøger og som kun et ud af tre lande i Europa ikke har en særskilt bogmoms. Med ny regering og nye ministre må det forventes, at netop bogmomsen atter bliver taget op som tema i den kommende tid.

Uanset hvad man mener om ideen, så er det næppe sandsynligt, at den bliver vedtaget, på grund af frygten for at åbne for Pandoras æske, hvori der er flere, der gerne vil have momsfritagelser; derudover er der selvfølgelig de umiddelbare økonomiske konsekvenser i form af færre indtægter til staten. Momskulturen er ikke noget man piller for meget ved eller reformerer, må man formode.

I regeringsgrundlaget vil man gøre et forsøg med 45.000 kulturpas til unge, der hverken er i job eller uddannelse og dermed gøre vejen fra ung til kultur nemmere uanset baggrund og situation. Det er et modigt forslag og en afskaffelse af bogmoms vil ikke blot være modigt, men også en revolutionær handling. Men man kunne måske starte med at se på momsen på børne- og ungdomsbøger? Dels for at blive klogere på, hvad det gør ved forbrugeren og hvilke konsekvenser det har for økonomien, og dels – og endnu vigtigere – for at gøre vejen til litteratur lettere og mere overkommelig for børn, unge og deres forældre; særligt i en tid med en historisk inflation, som ingen ved, hvornår stopper.

Jeg er ikke ekspert indenfor moms og som lægmand kan det være enormt svært at overskue alle konsekvenserne ved en enten afskaffelse eller reducering af moms på – og ungdomsbøger. Men jeg kan konstatere, at man i årevis har sat flere tiltag i gang for at forbedre børns læselyst, og onde tunger vil påstå, at de penge, man har brugt på det, ikke har haft den ønsket effekt, hvilket man ikke skal bruge lang tid på Google for at få understøttet. Læsekulturen hos børn og unge er vigtig for landets fremtid, hvilket der efterhånden er en lang række af undersøgelser og ekspertudtalelser, der har påpeget: Læsning medfører dannelse, ordforråd, kommunikative evner, empati, trivsel og metal sundhed, som var et af valgkampens store emner og derfor kan man ryste lidt på hovedet over den manglende opmærksomhed det umiddelbart får fra politikkerne.

Det er er vigtig for mig at understrege, at dette indspark ikke er ment som kritik mod den indsats, der er blevet lavet eller bliver lavet for at styrke læselysten i samfundet. Den er vigtig ligesom den indsats, der er omkring at skabe viden om læsevaner og hvordan man skaber en positiv læsekultur. Når jeg skriver som jeg gør, handler det mere om, at tiden er inde til, at indsatsen hæves på området og her kunne en afskaffelse eller en reducering af moms på børne- og ungdomsbøger være en vej.

Hidtil har fokusset for at styrke læselyst primært kredset om folke- og skolebibliotekerne og det er rigtig fint, men det er bekymrende, at flere biblioteker møder besparelser fra respektive kommuner og skal spare på de bemandingstimer, der skal sikre service, vejledning og det rigtige udvalg til lokale borgere. Dermed kan man frygte, at fremtidige læselyst-tiltag mod bibliotekerne får sværere vilkår for at vinde indpas på længere sigt, når medarbejderne får færre timer til at passer deres arbejde i. Det er vigtigt, at man støtter modtagere af allokerede midler til læselyst, så det ikke bliver for kortsigtet.

Styrkelse af læselyst kræver et politisk arbejdsrum af flere forskellige ministerier og heldigvis er det begreb allerede i stort fokus hos den nye regering. Her får de chancen for at reformere og nytænke til fordel for noget så vigtigt som børn og unges læselyst, trivsel, dannelse og sundhed. Det er en chance, der er værd at gribe.

Dette er mine tanker og er ment som et indspark i debatten om bogmomsen og koblingen til læselysten med de udfordringer, den står overfor.

Tekst skrevet af Jesper Provstgaard, der er Bogmarkedets redaktør og ejer.