I forbindelse med ansøgningen om at blive UNESCO City of Literature inviterer Aarhus Levende Litteraturby til et borgermøde, hvor et spækket program vil belyse visionen bag ansøgningen. Alle er velkomne!
Invitation til Borgermøde d. 30. august:
Grundpillerne i arbejdet med Aarhus som en levende litteraturby er læring, skrivning og fællesskab. I forbindelse med Aarhus Festuge afholder vi et stort borgermøde den 30. august kl. 16.00 på Dokk1, hvor vi dykker ned i, hvordan litteraturen understøtter børn og unges læring og læselyst og fællesskaber på tværs af køn, alder og baggrund, når fagfolk og eksperter på området giver et indblik i emnet.
Hvorfor er det vigtigt for børn og unge at læse? Hvilken betydning har sunde læsevaner i livet? Og hvordan kan litteraturen bruges som et møde mellem mennesker? Det er nogle af de spørgsmål, som dagen vil give svar på.
– Litteraturen gør os klogere på os selv og hinanden og den store verden, vi lever i. Det er vigtigt, at vi kan møde mennesker gennem litteraturen. Litteratur skaber rum til refleksion og eftertanke, men også til tolerance og mangfoldighed, og det er vigtigt for vores by, siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus, Rabih Azad-Ahmad, i en pressemeddelelse.
Jette Sunesen, leder af Aarhus Litteraturcenter, mener at potentialet i at være en litteraturby er stor:
– Titlen kan være med til at forløse det store potentiale som litteraturen har, som sætter gang i vigtige samtaler og skabe interesse for den verden, vi lever i, og det samfund, som vi er en del af. I dag tæller netværket litteraturbyer 39 byer i 28 lande på 6 kontinenter, og Aarhus har mulighed for at blive den første litteraturby i Danmark, fortæller Jette Sunesen.
Rabih Azad-Ahmad er på samme linje og mener, at titlen og byen er gode for hinanden:
– Med optagelse i netværket UNESCO City of Literature vil Aarhus altså komme ind i et forpligtende og stærkt, internationalt fællesskab med inspiration, udveksling og samarbejder med andre byer i hele verden. Det kommer til at styrke ikke bare byens litteraturliv, men byen som helhed. Byen får et kvalitetsstempel i verdensklasse, som er det FN og UNESCO forbindes med, og det er ikke en tidsbegrænset titel, så der kan trækkes på den igen og igen i relevante sammenhænge, blandt andet i markedsføringen af Aarhus som en international kulturby.
Arrangementet er gratis og åbent for alle, og finder sted på Rampen på Dokk1.
Program for dagen:
16.00 Åbningstale ved Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur- og Borgerservice
16.05 Oplæg ved Ivan Wadeson, leder af Manchester City of Literature
16.15 Hvorfor UNESCO? ved ungeambassadørerne
16.30 Litteratur og Fællesskab ved Mette Steenberg, Læseforeningen
16.40 Litteratur og Skrivning ved Hans Lind, Aarhus Universitet
16.50 Litteratur og Læring ved Nadia Mansour, VIA University
17.00 Oplæsning ved forfatter Gry Stokkendahl Dalgas
17.10 Pause
17.20 Dialog – om børn unge og litteratur
– Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur- og Borgerservice (R)
– Purmina Erichsen, byrådsmedlem i Aarhus Kommune (C)
– Lise Majgaard Mortensen, lektor ved VIA University
– Gunvor Ganer Krejberg, forfatter
– Gry Stokkendahl Dalgas, forfatter
– Ordstyrer: Mariam Al-Jaal
18.00 Happening ved ungeambassadørerne
18.15 Release af kortlægning
– Tale ved Mads Rosendahl Thomsen – der serveres et lille glas
18.30 Koncert med Kiosk
Læs mere om Aarhus Levende Litteraturby i artiklen her: