Dette års program til LiteratureXchange byder på fem intense dage med litteratur-events for enhver smag.
Den store aarhusianske litteraturfestival, LiteratureXchange, har programmet klar for dette års udgave, der finder sted på flere lokationer i den jyske hovedstad mellem d. 19. juni og 23. juni.
Over de fem dage kan man opleve mere end 150 arrangementer på festivalen, der i år kredser om FN’s verdensmål nummer 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Blandt de internationale navne, som man kan opleve på nærmeste hold på festivalen, er hovednavnet Chigozie Obioma, Isabella Hammad, Karin Smirnoff og Erland Loe. Derudover kan man på storskærm på Godsbanen høre Salman Rushdie fortælle om sin seneste bog Kniv (Gyldendal, 2024), der tager udgangspunkt i det overfald, han var udsat for tilbage i 2022.
Udover de internationale gæster en stor skare danske forfattere også litteraturfestivalen i Aarhus. F.eks. kan man opleve Asta Olivia Nordenhof, Helle Helle, Caspar Eric, Thomas Korsgaard, Lotte Kirkeby og mange flere på de forskellige LiteratureXchange-scenerne.
Trænger man til lidt anderledes litteraturoplevelser, arrangerer festivalen morgensang, litterær vandring, et litterært cocktail-event og meget andet med litteraturen i centrum.
Hele programmet er tilgængeligt her: LiteratureXchange program 2024
Det er Aarhus Litteraturcenter, Aarhus Bibliotekerne og FO-Aarhus, der står angivet som arrangører af LiteratureXchange, der støttes af A.P. Møller Fonden, Aarhus Kommune, S.C. Van Fonden, Statens Kunstfond og Toyota-Fonden.
Hovedscenerne er på Dokk1 og Godsbanen.