Litteratur på utraditionelle steder giver nye oplevelser

Antikkens romere kaldte det genius loci – den ånd, der beskyttede og vogtede over et sted. I moderne tid kender vi det bedre som den følelse, man får, når man går ind på en kirkegård eller et bibliotek. Der hersker en bestemt stemning på disse steder og en række usagte regler, der skal overholdes.

Når vi besøger et bibliotek eller en kirkegård, er det med en klar forventning om, hvad der skal ske. Derfor er det interessant, når en ny spiller – i dette tilfælde bogen – introduceres til steder, der er fremmed for den.

BogMarkedet har talt med arrangørerne af to forskellige litterære events for at høre om deres oplevelser med at ændre det litterære rum.

En ny helhedsoplevelse

Den aarhusianske forening Litterær Lounge har som mission at arrangere unikke forfatteroplæsninger, der udnytter stedets ånd. Deres arrangementer kan foregå i alt fra et nedlagt mejeri, til en tøjbutik eller en stor festival. De fysiske rum skaber nye rammer for litteraturarrangementet.

Samtalerne om litteraturen bliver ofte mere intime, fordi både forfatter og publikum mødes på et sted, der ikke er hjemmebane for nogen af dem. Daniel Boysen, daglig leder af Litterær Lounge, fortæller: ”Det er sundt at få opbrudt sine mønstre. Desuden bidrager det til at sætte litteraturen fri, fordi den ikke er bundet til institutioner eller vante omgivelser.” 

Ved at hente litteraturen ind i rum, der ikke er beregnet til oplæsning eller samtale, brydes der med stedets ånd. Denne uformelle stemning giver flere mod på at turde opleve litteraturen ifølge Daniel Boysen. Han tilføjer:

”Det giver en anden form for helhedsoplevelse, fordi man ved – både som kunstner, publikum og arrangør – at arrangementet i den sammensætning ikke gentages.”

Bogen i kirken

På sommerens kommende litteraturfestival i Aarhus, LiteratureXchange, afholdes der adskillige arrangementer i en række aarhusianske kirker.

Valget af kirker som scener for litterære arrangementer kommer fra et ønske om at gøre brug af flest mulige af byens rum. De spektakulære kirkerum giver da mange fordele, siger Noa Kjærsgaard Hansen, der er programansvarlig for festivalen:

”Kirkerummene har en helt fantastisk atmosfære og er fulde af historier – de kræver ingen pynt, mørklægning eller ekstra lyssætning, de er nok i sig selv.”

At bruge en kirke til et litterært arrangement har dog sine udfordringer. Noa Kjærsgaard Hansen forklarer: ”Kirken har bestemte konnotationer, som for nogle vil trække en litteraturoplevelse i en retning, hvor det får et religiøst præg på grund af de rammer, det sættes i.”

Han understreger, at det er vigtigt at adskille rummet fra dets religiøse atmosfære. Det er hans forventning, at festivalen har skabt et format, hvor det vil være muligt.

Den moderne kirke

Samarbejdet mellem LiteratureXchange og Midtbyens Kirker er iværksat med stor entusiasme fra kirkernes side, fortæller Noa Kjærsgaard Hansen. Kirkerne selv har stået for mange af idéerne til de litterære arrangementer.

Poul Henning Bartholin, domprovst for Aarhus domkirke, er begejstret for samarbejdet. Han ser mødet mellem kirkerum og litteratur som oplagt: ”Der er steder, hvor litteraturen og religionerne mødes, og det er i de grundlæggende, eksistentielle erfaringer, som mennesket gør sig.”

Poul Henning Bartholin påpeger, at en litterær tekst både kan tilføje eller fjerne noget fra litteraturen. Det vigtigste for ham er, at litteraturen er åben for fortolkning: ”Et kirkerum er ikke i sig selv helligt. Det er principielt kun noget særligt, når det bruges til noget særligt. Nogle tekster kan dog falde til jorden i kirkerum, ligesom religiøse tekster kan falde til jorden andre steder.”

Mens LiteratureXchange og Litterær Lounge er forskellige organisationer med forskellige formål, har de anvendelsen af rum til fælles. Stedets ånd er noget, de forholder sig til og bruger aktivt i deres litteraturoplevelser, til publikums og forfatternes fordel.

Billedtekst: Skt. Lukas Kirke er en af de seks midtbykirker, der åbner dørene for litteraturfestivalen LiteratureXchange.