Mawils Lucky Luke er mageløs og filmisk. Der er hele tiden en morsom fornemmelse af nyere og original Hollywood western (f.eks. Bone Tomahawk eller The salvation, med Mads Mikkelsen, der begge absolut ikke er morsomme) blandet med et stort nip Gøg og Gokke, og så gør det ikke så meget at Luke ser helt forkert […]
The post Lucky Luke sadler om – Et ekstraordinært eventyr af Mawil first appeared on Bogrummet.
Mawils Lucky Luke er mageløs og filmisk. Der er hele tiden en morsom fornemmelse af nyere og original Hollywood western (f.eks. Bone Tomahawk eller The salvation, med Mads Mikkelsen, der begge absolut ikke er morsomme) blandet med et stort nip Gøg og Gokke, og så gør det ikke så meget at Luke ser helt forkert ud, han er faktisk nødt til at se anderledes ud, for at historien skal glide ned hos den almene Luke-læser. Man skal glemme sin vanetænkning og læse videre. Tegnestilen er nemlig langt fra Morris, den er meget mere organisk og samtidig mindre rumlig, der er mindre perspektiv i billederne. Men stop engang og find Morris debut “Arizona 1880” frem, her var Lucky Luke tegnet med en rund streg, som i de amerikanske tegnefilmsstudier Morris for en periode havde arbejdet hos. Så Mawils Luke er en tilbagevenden til seriens start. Der er også cirka ligeså meget action, men hvor “Arizona 1880” stort set ikke havde nogen dialog (eller handling), driver Mawils dialog plottet frem til den næste tegnede actionsekvens. Handling og action spiller sammen, det er ikke action for actionens skyld, men fordi den er nødvendig. Og der kommer faktisk en slags hyldestscene til scenen i “arizona 1880” hvor Luke og Jolly kun med nød og næppe når over en hængebro der dratter sammen under dem. Nu er Luke bare alene og på cykel.
Ligesom i “Jolly Jumper svarer ikke” opstår der her en grundlæggende konflikt mellem hest og rytter, da Luke skal beskytte en nyopfunden cykel fra at blive stjålet, og han ender med at cykle tværs over USA for at undslippe både banditter og indianere, mens Jolly er glemt et sted mange sider tilbage. Der er mindelser om Franco Nero som filmfiguren Django da Luke er ved at omkomme af tørst mens han cykler gennemørkenen, hvor kæmpekaktusser er dekoreret med Picassos smeltende ure.
Når Luke sadler om ender vi et sted hvor Morris’ fortælleteknik udvides og fusioneres med Goscinnys. Altså forstil dig en gammel Lucky Luke før Goscinny kom med på manuskript, MEN, alt det der var særegent for Luke uden Goscinny er bibeholdt sammen med et stort skvæt Goscinny. Resultatet er et ekstraordinært eventyr med Lucky Luke der når op på højde med Morris og Goscinny da to var bedst i 60’erne og 70’erne. Det er over 40 år siden Lucky Luke har været så fantastisk.
En anden fed ting er at det traditionelt belgiske sideantal på 48 er forladt til fordel for 64 (som det f.eks er i Tintin) og det giver mere rum til at lade fortællingen brede sig ud, og dykke mere ned i actionscenernes detaljer.
Desværre endnu ikke tilgængelig på biblioteket.
Anmeldereks.
The post Lucky Luke sadler om – Et ekstraordinært eventyr af Mawil first appeared on Bogrummet.
