Man kan ikke kalde “Lyset bag dine øjne” for en fortsættelse af Tommi Kinnunens fantastiske “Hvor fire veje mødes”, i hvert fald ikke en fortsættelse der kræver, at man har læst forgængeren først. “Lyset bag dine øjne” er et selvstændigt kapitel i fortællingen om en slægt, og kan læses som en sådan. Personerne er for […]
Man kan ikke kalde “Lyset bag dine øjne” for en fortsættelse af Tommi Kinnunens fantastiske “Hvor fire veje mødes”, i hvert fald ikke en fortsættelse der kræver, at man har læst forgængeren først. “Lyset bag dine øjne” er et selvstændigt kapitel i fortællingen om en slægt, og kan læses som en sådan. Personerne er for en stor dels vedkommende de samme som i den første bog, men vi er et par generationer længere fremme.
Den blinde Helena, bor med sin familie i det nordlige Finland, tæt på grænsen til Rusland. De bor i en lille by hvor de fire veje mødes. De fire veje, der lagde navn til første bog. Da Helena er ni år gammel, bliver hun sendt på blindeskole i Helsinki langt mod syd. Bortset fra nogle få besøg nordpå, kommer hun aldrig tilbage. Hendes nevø, den homoseksuelle Tuomas, flytter også til Helsinki, hvor han prøver at finde sig selv i en verden der ikke ser med milde øjne på hans slags.
Som med “Hvor fire veje mødes”, er også “Lyset bag dine øjne” en storslået fortælling om menneskers liv og sind. Kinnunen har ordet i sin magt, og ruller langsomt sin store beretning ud for læserens øjne. En beretning om at være anderledes, om ikke at passe ind i normerne, og om at finde sig selv alligevel. For i Kinnunens univers er der ikke mange der passer ind i normerne, og lige så mange der prøver at få det til at se ud som om de gør, samtidig med at de forsøger at forblive tro mod sig selv.
Bogen har to fortællere, dels den blinde Helena, der er bogens jeg-fortæller, og dels en alvidende fortælle,r der ser verden fra nevøen Tuomas side. De to hovedpersoner er også dem der stikker mest ud i forhold til det “normale”. Måske er det også derfor de begge to havner i storbyen. Det eneste sted hvor der er plads til dem, og det eneste sted de kan blive til dem, de i virkeligheden er. Og det er nok også derfor de to får et særligt forhold til hinanden. De er anderledes i en sådan grad, at de ikke kan skjule det.
Kinnunen tager læseren med helt ind under huden på den lille blinde pige, der med tiden bliver en ældre dame. Sammen med hende kæmper vi om at se verden gennem alle andre sanser end synet, og Kinnunen gør det så godt, at man næsten skulle tro at han selv var blind. Forfatteren tager os også med ind i nevøens liv, og vi lider med ham mens han forsøger at finde sig selv i sin homoseksualitet. Vi er med ham på ynkelige barer, hvor tilfældige bekendtskaber opstår, for blot at opløses næste morgen. Og det hele er så sørgeligt, og rammerne så firkantede. “Lyset bag dine øjne” er fortællingen om at finde sig selv – trods alt.
Til tider kan bogen være lidt svær at finde rundt i, da Kinnunen springer rundt mellem fortid og nutid, så man nogle gange skal et stykke ind i et kapitel for at finde ud af hvornår det udspiller sig. Det giver et lidt rodet indtryk. Men ikke mere rodet, end at bogen skal have alle de stjerner den kan trække.
Lån bogen på Bibliotek.dk