Markil Gregersen og Tommy Heisz: Dødens årsag

Døden skal jo have en årsag og i Gregersens og Heiszs bog er der fokus på de mere spektakulære af slagsen. Det er blodige henrettelser, folk der bliver tævet ihjel, giftmord, knivstikkerier og andre artigheder. Forfatterne ønsker ikke at svælge i de mange drab, men bruger dem som afsæt til fortællinger om Danmarks historie og om, hvordan patologien opstod og kom til at få større og større betydning for opklaringen af mord og for vores forståelse af dødsårsager.

Obduktioner og analyser af lig spirede fra 1600-tallet og frem, og var i starten nærmest teaterforestillinger, som blev overværet af fattig som rig. Ja faktisk var kongen også flere gange på plads på tilskuerrækkerne i 1640’erne, hvor der på Vor Frue Plads i København var indrettet et anatomisk teater. Her dissekerede førende anatomer afdøde, når det kunne lade sig gøre at skaffe lig.

Hvis nogen skulle tro, at Danmarkshistorien er kedelig, så bliver man klogere af denne bog. Det er barske beretninger om skånselsløse herremænd, der underkuer fattige fæstebønder, der er vold, hekseafbrændinger og bødlens økse bliver svunget lystigt. Særlig hårdt er det gået for sig i Vendsyssel, der beskrives som det rene Wild West med lynchninger og selvtægt.

’Dødens årsag’ er skrevet med både passion og indsigt, og det er tydeligt, at forfatterne er drevet af en god portion social indignation. Det er svært at forestille sig, hvor store elendigheder fattige og udstødte danskere er gået igennem op gennem vores historie, men her får man et glimt ind i denne barske verden, baseret på klassesamfundet med klart hierarki og brutal magtudøvelse.

Min eneste indvending mod bogen er, at den stopper ved 1. Verdenskrig. Det kunne have været spændende at få den moderne retsmedicin og teknologiske landvindinger med. Men det kan forhåbentlig blive emnet for en fortsættelse.

Markil Gregersen og Tommy Heisz: Dødens årsag. En retsmediciners snit igennem Danmarkshistorien. Lindhardt og Ringhof, 392 sider, maj 2020.