Den populære fodboldpodcast Mediano, der er i følge podcastindex.dk havde mere end 70.000 streams eller downloads i uge 37 2024, er begyndt at kigge ind i, hvordan AI kan bruges i podcastens arbejde. Det skriver mediet selv på sin hjemmeside søndag.

Som led i sin undersøgelse har Mediano bygget træningsbanen ‘Mediano AI Lab’, hvor man vil øve sig på brugen af AI i fuld offentlighed. Hertil håber man at etablere et lytterpanel, der skal hjælpe med at udforske muligheder, samt sikrer, at man ikke ‘snubler i etiske faldgruber’.

Indledningsvis i arbejdet med AI har Mediano indgået et samarbejde med AI-stemmesoftwarevirksomheden Eleven Labs, der tidligere i år har indgået samarbejder med HarperCollins og Storytel om indlæsning af bøger med hjælp af AI-genererede stemmer. Sammen har man indtil videre gennem Eleven Labs’ programmer fået oversat nogle få danske testlydfiler til engelsk. Disse er udkommet i Medianos nye app, Mediano Mondial, hvor man vil øve sig og udgive podcast på engelsk ved hjælp af Eleven Labs i  2024 og 2025.

Chefredaktør, Peter Brüchmann, understreger i sin tekst, at tilgangen til arbejdet med AI ikke er drevet af ‘forretningsmæssigt potentiale’.

– Vi har ingen ambitioner om at kunne spare eksperter eller værter væk. Det her er i den grad ikke et rationaliseringsprojekt for Mediano. Det er ren nysgerrighed, skriver Brüchmann.


Bogmarkedet Audio’ er sponsoreret af Radioplayer/mereRadio og Audiodays.

svg+xml;base64,PHN2ZyB4bWxucz0iaHR0cDovL3d3dy53My5vcmcvMjAwMC9zdmciIHdpZHRoPSI1NDEiIGhlaWdodD0iMzA1IiB2aWV3Qm94PSIwIDAgNTQxIDMwNSI+PHJlY3Qgd2lkdGg9IjEwMCUiIGhlaWdodD0iMTAwJSIgc3R5bGU9ImZpbGw6I2NmZDRkYjtmaWxsLW9wYWNpdHk6IDAuMTsiLz48L3N2Zz4=