Mennesket er aldrig fri i dets seksualitet

Vidunderlige Skam blev set af mange som et skønlitterært debatindlæg om prostitutionens rolle i samfundet og endda et debatindlæg, der varmt anbefalede en liberal legalisering af erhvervet. Dertil kommer bogens hovedpersons positive holdninger til både åbne forhold og BDSM. Rikke Grosells bog blev, ikke overraskende, omtalt og diskuteret i flere større medier og på en masse mindre blogs. At skrive en bog om en ung, fri og selvstændig kvinde, der sælger sig selv for sjov, er for meget for mange. Det var dog ikke Grosells hensigt at provokere.

 ”Min hensigt var at give et så nuanceret billede som muligt af en verden, som de fleste har en mening om, men som næsten ingen kender til. Bogen er delvis biografisk, og derfor havde jeg en forpligtigelse til at beskrive mine oplevelser, som jeg oplevede dem. Men det er ikke nødvendigvis mit job at flytte eller rykke ved folks holdninger.”

Erotisk litteratur har alle tider været kontroversielt og bliver ofte anset som seksual- eller kønspolitisk, medmindre der er tale om den rendyrkede underholdningsform, som Fifty Shades of Grey-bøgerne. Interessant nok har Grosell ikke lagt voldsomt mange tanker i forholdet til erotikgenren, da hun skrev Vidunderlige Skam.

”Jeg forholder mig ikke særlig bevidst til en bestemt genre, når jeg skriver. Og det er måske umiddelbart ulogisk, men det var aldrig min egentlige hensigt at skrive en erotisk roman. At den endte med at have mange erotiske scener var en nødvendighed og et vilkår, fordi den handler om prostitution, men den handler lige så meget om tvivl, kærlighed og kynisme.”

Vores lyster er samfundsbestemte

I lektørudtalelsen understreges det da også, at ”romanens sexscener får Fifty Shades of Grey til at fremstå som uskyldig husmodersex”, og at ”det er op til den enkelte læser at vurdere, om det er ’over grænsen’.” Mange bloggere og hobby-anmeldere har nævnt netop de grovkornede, lige-på-og-hårdt-beskrivelser af seksualakten som noget, der får romanen til at skille sig ud. Om de meget frivole og omsvøbsfrie scener siger Grosell selv:

”Der er mange, der har fortalt mig, at de synes, at sexscenerne i bogen er barske. Det har jeg aldrig selv syntes. Julie (bogens hovedperson, der er inspireret af Grosell selv, red.) har sine følelser med sig igennem hele bogen, og hun agerer og reagerer på følelser og ikke liderlighed.”

Særligt en enkelt scene, der involverer en stor hund, fik visse kommentatorer op af stolene.

”Det er jo bare en hund, med alt hvad det vil sige. Den scene handler om alt andet, end at hun er tæt på at have sex med en hund (og alligevel meget langt fra, hvis man nærlæser). Den scene handler om, hvordan vores seksualkultur aldrig nogensinde vil kunne fravristes en bredere diskursiv forståelse af moral. Mennesket er aldrig fri i dets seksualitet. Vi kan være nok så frisindede i vores seksualitet, men vi vil for altid være stavnsbundet til en langt større kulturel moral, der rækker langt ud over vores egen lyst.”

Følelser i centrum

Som man nok aner, er Rikke Grosell vant til at forsvare sine standpunkter, og hun har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi med som intellektuel ballast i debatten om prostitution og forståelsen af seksualitet. Hendes næste roman, den navnkundige svære to’er, som hun skriver sideløbende med karrieren som vært på Radio24syv, kommer også til at have følelserne som det centrale element i fortællingen.

”Den bliver noget helt andet end Vidunderlige Skam. Dog kommer den også til at have en kvinde i hovedrollen, der lige som Julie er både stærk og følsom, og hun kommer også til at stå lidt i et stormvejr. Men udgangspunktet er et helt andet, og den bliver på ingen måde erotisk, selvom der også vil være erotiske scener og undertoner, netop fordi seksualiteten er så væsentlig og allestedsnærværende for det at være menneske.”

Grosell savner ikke debutant-rollen og funderer over sin skriveproces i forbindelse med skrivningen af roman nummer to.

”Det sværeste er at være debutant. Angsten for at floppe, for ikke at skrive godt nok, boede i mig under hele processen, og jeg tror, at det er et vilkår, når man er forfatter, og i særdeleshed når man er så uerfaren, som jeg er. Man er ved at etablere en stil, men at finde sit tekniske ståsted tager tid. Det er min erfaring, at det sværeste er at give slip, så man får skrevet med hjertet frem for med hovedet. Fra tid til anden genlæser jeg noget af det, jeg har skrevet før i tiden. Og det er helt klassisk, at de passager, jeg har lagt meget tankevirksomhed og energi i, rent faktisk er de kedeligste. Det, som er sprøjtet ud af mig, er afgjort det mest interessante, synes jeg, og det vil jeg gerne forsøge at huske, når jeg skriver. At tvinge noget frem er det værste, man kan gøre om forfatter. Hvis det ikke vil ud, er det bedst, at det bliver derinde.”

Tre hurtige

Hvilken forfatter, død eller levende, ville du helst møde?

”Astrid Lindgren. Hun rammer en nerve i mig, og hun har fået mig til at græde, både som barn og voksen.”

Hvilken bog ville du allerhelst have skrevet?

”Axel Sandemoses Varulven har jeg læst igen og igen. Når livet synes meningsløst, søger jeg trøst i den. Den er som en slags bibel for mig.”

Hvilken nulevende dansk forfatter har fortjent en nobelpris?

”Pas! Hvis ikke det skulle være en nulevende, havde jeg sagt Halfdan Rasmussen. For hans poetiske og meget erotiske måde at blande det barnlige sammen med det modne.”