Stifter Nicklas Kany træder tilbage som administrerende direktør for MentorDanmark og erstattes af Chresten Koed.

Gyldendals datterselskab, MentorDanmark, foretager et skift i ledelsen. Stifter og hidtidige administrerende direktør, Nicklas Kany, træder et skridt tilbage fra driften og bliver i stedet kommunikationsrådgiver og bestyrelsesformand for virksomheden. Det skriver Gyldendal på sin LinkedIn-profil.

– Det har været et eventyr at være med til at bygge MentorDanmark fra ingenting, og til at vi i dag kan hjælpe så mange børn og unge med at løfte deres faglige niveau. Nu er virksomheden ved at nå en vis modenhed, og derfor er det det rigtige tidspunkt til, at jeg nu træder et skridt ud af den daglige drift og påtager mig rollen som bestyrelsesformand, siger Nicklas Kany på Gyldendals profil på LinkedIn.

Ny administrerende direktør bliver den hidtidige finansdirektør Chresten Koed.

Nicklas Kany stiftede MentorDanmark i april 2013, og  siden er virksomheden vokset sig til den største og mest erfarne lektiehjælpsvirksomhed på markedet. Virksomheden har siden mere end 60.000 elever med at styrke deres faglighed, og virksomheden har modtaget en række priser. I 2018 blev virksomheden af opkøbt af Gyldendal.
MentorDanmark har inklusiv datterselskabet MentorNorge aktuelt mere end 4.000 mentorer tilknyttet.

Foto: MentorDanmark (Nicklas Kany)