Danmarks Statistik har offentliggjort en ny statistik ved navn, ‘Bogsalg’. Statistikken opgør, som navnet antyder, styksalget af bøger i Danmark.

I 2023 solgt 8,3 mio. bøger fra de fysiske bogforhandlere og via websalg. Der blev solgt klart flest i fjerde kvartal med 3,1 mio. bøger, hvilket var mere end det dobbelte af andet kvartal, hvor der blev solgt færrest (1,5 mio.). I fjerde kvartal blev der desuden købt omkring 1 mio. flere bøger end i tredje kvartal, hvor styksalget, som er eksklusiv streaming af bøger, var næsthøjest. Det høje salg i fjerde kvartal hænger sammen med julesalget, skriver Danmarks Statistik.

Fagbøger er mest populære op til jul – 

I fjerde kvartal 2023 var 35% af fagbøger, der i statistikken omfatter bl.a. kogebøger og biografier, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 27%. I tredje kvartal var det omvendt, da 31% af salget var skønlitteratur, mens 26% var fagbøger.

Bøger til de helt små, som billedbøger, aktivitetsbøger mv., var den kategori af bøger, som der blev solgt flest af. Med omkring 1,1 mio. solgte eksemplarer udgjorde kategorien 14% af det samlede salg. Den næstmest sælgende kategori var ‘Krimier, thrillere og spændingsromaner’, som der blev solgt omkring 1 mio. af, svarende til 12% af bogsalget i 2023.