Jeg er ret vild med Julie Hastrups serie om Rebakka Holm og havde med spænding set frem til at modtage denne bog, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Rebekka Holm er tilbage for fuld skrue og træder igen i karakter som en selvstændig og stærk kvinde, som ikke lader sig kue eller holde tilbage af […]
Jeg er ret vild med Julie Hastrups serie om Rebakka Holm og havde med spænding set frem til at modtage denne bog, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Rebekka Holm er tilbage for fuld skrue og træder igen i karakter som en selvstændig og stærk kvinde, som ikke lader sig kue eller holde tilbage af mændene i hendes liv. Hendes kæreste og kollega Niclas Lundell forsøger ellers ihærdigt at beskytte hende mod de farer, hun konstant har for vane at rodde sig ud i.
Bogen lægger egentlig stille og roligt ud. Rebekka Holm er sygemeldt og er ved at komme sig efter et særdeles voldeligt og groft overfald. Hun keder sig bravt derhjemme, fordi hun ikke må arbejde og beslutter derfor at rejse til Stockholm for at få luftforandring og for at besøge sin kæreste Niclas.
Den hyggelige rekreationsferie bliver dog hurtigt forvandlet til lidt af et mareridt, da Rebekka går på opdagelse i kærestens gemmer og opdager, at Niclas ikke har fortalt hende alt om hans tidligere ægteskab. Drevet af lige dele nysgerrighed, kedsomhed og frustration går Rebekka i gang med at bore i Niclas fortid og beslutter sig for at gå i Magdalenas (ekskonens) fodspor. Det fører hende til Finland, hvor hun bliver viklet ind i en vanvittig morders dræbende net, da hun forfølger en historie om forsvundne mennesker som alle har lidt en grufuld skæbne.
Sideløbende med hovedhistorien kører der endnu en historie. Den udspiller sig på den lille finske ø Seili i 1969. Den gang lå der en anstalt for alvorligt psykisk syge kvinder på øen. Flere af kvinderne var anbragt på anstalten fordi, de havde begået en alvorlig forbrydelse og var til fare for deres omgivelser.
Når man læser de levende og troværidge beskrivelser af hverdagen på øen, kan man ikke lade være med at blive forundret over, at den slags begivenheder virkelig har fundet sted i nyere tid. Det historiske islæt tilfører romanen noget godt, og er med til at løfte bogen op på et højere niveau med sine tråde til virkelighedens verden.
Et af de emner som behandles i bogen er behandlingen af psykisk syge mennesker. Om psysisk syge tilbydes den rigtige (læge)behandling? Om psykiatrien tilføres tilstrækkelige ressourcer? Om der i højere grad er tale om “opbevaring” af mennesker fremfor egentlig behandling?
I løbet af bogen eksperimenteres der desuden med yderst alternative og kritisable behandlingsformer – alle disse spørgsmål er med til at give bogen en stemme i den aktuelle debat omkring samfundets behandling af psykisk syge. Netop det, at Mirakelmanden ikke blot er en krimi, altså ren underholdning, men også tager fat på en højaktuel og betændt debat gør læseoplevelsen bedre i mine øjne.
Mirakelmanden er sjette selvstændige bind i serien om Rebekka Holm, men selvom bøgerne (sikkert sagtens) kan læses selvstændigt, vil jeg anbefale alle at læse dem i den rigtige rækkefølge. Både for at man bedre kan forstå begivenhedernes gang, men også for at man rigtig kan følge hovedpersonernes udvikling i løbet af historien. Og faktisk synes jeg ikke kun, at det er hovedpersonerne som udvikler sig. Julie Hastrups skrivestil bliver også bedre og bedre for hvert bind i serien.
Trænger du til at læse en krimi som har noget på hjertet og som ikke er til at lægge fra sig, når man først er begyndt, så er Mirakelmanden et rigtigt godt bud