Jeg ejer et krus med teksten ”Mere Aalborg Portland. Mindre Goldman Sachs”. Kruset af fremstillet til daværende folketingskandidat og nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard valgkamp op til folketingsvalget i 2015. Det er et slogan, der var …

Jeg ejer et krus med teksten ”Mere Aalborg Portland. Mindre Goldman Sachs”. Kruset af fremstillet til daværende folketingskandidat og nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard valgkamp op til folketingsvalget i 2015. Det er et slogan, der var vendt mod den finansielle sektor, men det er ikke tilfældigt at amagerdrengen Peter Hummelgaard valgte at bruge Aalborg Portland som modsætning til de ”grådige” finansvirksomheder. Aalborg Portland er nemlig en virksomhed der med sin historie er et symbol på den danske industrialisering. På godt og ondt. Arbejdspladser, vækst og udvikling – men også forurening og klimabekymring.

Det er ikke kun Hummelgaard, der har et klart blik for cementfabrikkens symbolværdi. Det har museumsinspektør Morten Pedersen også, og han ruller det fornemt ud i det 27. bind af 100 danmarkshistorier. Her bliver fremvæksten af en dansk cementindustri i slutningen af 1800-tallet og ikke mindst F.L. Schmidth & Co’s succes med at sælge cementfabrikker i Asien brugt som løftestang for et opgør med bondemyten. Altså myten om, at Danmark helt frem til 1950’erne var et landbrugsland, og at industrien i virkeligheden var en invasiv art, der i efterkrigstiden sneg sig ind og forurenede den danske bondesjæl.

Sandheden er, at industrialiseringen satte sig spor langt tidligere, og cementen spillede en stor rolle i Danmarks rejse fra landbrugsland til industrination.

Limfjorden var nemlig med sine kridtforekomster et velegnet sted til cementfabrikker, og snart voksede en industri frem. Den blev tilgodeset af et beskyttet hjemmemarked, og på eksportmarkederne kunne den glæde sig over at Danmark ikke (længere) spillede nogen udenrigspolitisk rolle i kampen om kolonierne, og derfor var en ufarlig magt for aktørerne i Kina, Indien og Japan. Et industrieventyr var født, selvom aktørerne måtte gå meget ondt igennem i forsøget på at navigere i lokale skikke, avanceret ingeniørarbejde og andre nationers ønske om at overtage produktionen af både cement og cementfabrikker selv.

Det er absolut interessant og læsværdigt. Jeg synes nu alligevel at det udenlandske cementeventyr og udfordringerne i Asien får lidt for meget plads i bogen. Jeg ville gerne have læst mere om udviklingen af cementindustrien i selve Danmark – udviklingen af antallet af arbejdspladser i Danmark, hvordan cementindustrien har påvirket dansk erhvervs- og miljøpolitik, og ikke mindst hvordan de fem cementfabrikker i Aalborg endte med at blive til kun én. Det bliver ikke rigtig foldet ud, trods rigtig gode takter i afslutningen.

Cementen er syvogtyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan købe bøgerne hos boghandleren eller i abonnement, så man automatisk får et nyt bind hver måned. Bøgerne skrives af eksperter på de enkelte fagområder, der også har et stort flair for formidling. Bøgerne koster 100 kr stykket.

Vi har anmeldt alle bøgerne i serien – skriv danmarkshistorier i søgefeltet i øverste højre hjørne, så finder du dem.

Morten Pedersen: Cementen. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkommer 14. november 2019