Store udgivelser i vente fra Peoples

At der er noget at glæde sig til for bogelskeren til efteråret kan der ikke være i tvivl om. Hos Forlaget Peoples har man store forventninger til deres program. 

Nicole Bellaiche, Chef for PR, Salg og Marketing hos Peoples, fortæller: 

Jeg glæder mig vildt meget til at se vores udgivelsesprogram komme til live i efteråret 2021. Vi har fået helt fantastisk respons på vores udgivelser fra vores samarbejdspartnere, når vi har præsenteret vores program. Vi har både spændende, underholdende og oplysende bøger fra et bredt felt af fantastiske forfattere. Det, som kendetegner dem alle, er et overskud af fortælleglæde og passion for den gode historie.

Jeg er særlig spændt på de store krimier fra blandt andet Camilla Läckberg og Henrik Fexeus, et nyt powerpar i skandinavisk krimi, som sammen har skrevet BOX og Liza Marklund, som vender hjem til det nordlige Sverige med Polarcirklen. Jeg ser også frem til skønlitterære perler som Thorstein Thomsens poetiske roman En drøm kan være så stærk, om at leve sin drøm og stjerneforfatter Lisa Taddeos Dyret, en provokerende historie om sex, kærlighed og rå kvindelig vrede. 

Et kæmpe højdepunkt, som jeg har store forventninger til er Rane Willerslevs bog Danmark før os, når han sammen med Nationalmuseets forskere tager læserne med på en medrivende rejse gennem Danmarkshistorien – fortalt gennem 50 nøje udvalgte genstande. Rigtig mange læsere vil også blive glade for gensynet med bestsellerforfatter Zeinab Mosawi, når hun udgiver den rørende fortælling Jorden under min mors fødder, hvor hun vender tilbage til sin families historie for at forstå sin mors handlinger og de sammen forsøger at hele det dybe sår i deres relation. Og så er jeg helt sikker på at Britta-sagen – Forræderiet mod Danmark og velfærdsstaten af TV2-journalist Emil Ellesøe Ditzels vil vække kæmpe nysgerrighed hos læserne, når han folder hele sagen ud efter at have fulgt Britta Nielsen tæt fra sagens begyndelsen.” 

Læs Også: Et brag af et efterårsprogram fra Gyldendal