Forlag og forfattere kan nu indstille et eller flere læsevenlige værker til årets Skriverpris. Vinderværket bliver kåret blandt tre nominerede og offentliggjort den 3. november 2023 på årets Bogforum.

Siden 1995 har Børne- og Undervisningsministeriets uddelt Skriverprisen, og nu har ministeriet åbnet op for, at forlag og forfattere kan indstille en særlig og bemærkelsesværdig indsats inden for dansk litteratur, der henvender sig til børn, unge eller voksne, der har svært ved at læse, skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Skriverprisudvalget nominerer tre værker, som præsenteres på årets Bogforum den 3. november 2023, hvor vinderværket offentliggøres. Prisen skaber fokus på et bredere udvalg af den litteratur, som er vigtig for de læsesvage børn, unge og voksne i Danmark. Den officielle fejring sker efterfølgende ved en åben reception på årets Bogforum og med prisen følger 25.000 kroner.

Man kan læse mere om kriterier på ministeriets hjemmeside ved at følge dette link.