Det bliver Mette Nielsen, som kommer fra et job i Salling Group, der skal besidde posten.

Med virkning fra 1. november 2021 er Mette Nielsen ansat som udviklingschef hos forlaget Legind. Mette kommer fra en stilling som Senior Category Manager hos Salling Group, hvor hun bl.a. har varetaget indkøb af bøger til Bilka og Føtex. Mette er derfor et velkendt ansigt hos sælgerne på de danske forlag.

Mette skal både se på udvikling af den nuværende produktportefølje hos Legind, men også på helt nye produkt- og forretningsområder. Både Mette og Legind glæder sig meget til samarbejdet.