I maj slog et nyrenoveret Frederiksberg Bibliotek dørene op og bød indenfor i et smukt biblioteksrum, der om ikke helt fremstod som ved åbningen i 1935, så tydeligt viste sin historie og arkitektoniske rødder.

En gæst fra bibliotekets første tid vil utvivlsomt også føle sig godt hjemme i de åbne lokaler og blandt de store egetræsreoler fyldt med bøger. For på mange måder er man vendt tilbage til de gamle dyder.

De gamle dyder på nye måder

I biblioteksverdenen har det længe været en uskreven regel, at man i høj grad skulle frontvende materialerne. Det vil sige, bøgerne helst skulle stå med forside udad, hvis man skulle appellere til udlån eller skabe interesse.

Det har også været en vedtagen sandhed, at man skulle inddele samlingen i underafdelinger. F.eks. efter genrer, emner eller temaer. Det kunne være en opstilling med fantasybøger, et hjørne med håndarbejdsbøger eller, naturliges, en afdeling med krimier.

På Frederiksberg har man valgt at gribe det lidt anderledes an. For ikke kun har man nedlagt de typiske delopstillingerne i reolerne, man har meget bevidst valgt at sætter bøgerne op på hylderne med ryggen ud af og kun have ét eksemplar af de enkelte titler stående fremme ad gangen.

Bibliotekschef Tina Pihl fortæller:
– Vi ved, at en lille del af borgerne ved, hvad de vil have, når de kommer. Vi har traditionelt indrettet vores bibliotek efter dem. Til gengæld har vi forvirret dem med delopstillinger, som kun giver mening for dem, der kender biblioteket godt. Nu stiller vi derfor vores basissamling stringent op, så at de borgere, der ved, hvad de vil have, blot kan følge alfabetets eller klassifikationssystemets logik.

Ved at opsætte bøgerne stringent fra A-Å og 0-99, så er håbet, at man netop gør det lettere at finde, hvad man som biblioteksbruger søger uden nødvendigvis at forstå biblioteksvæsnets til tider komplicerede tankegang om delgenrer, katalogisering og opstillinger. Det er et vigtigt fokus at have i en tid med øget selvbetjening på bibliotekerne.

Inspiratorieborde – tematisk inspiration og formidling

Udover at underbygge stemningen af at være på et stilfuldt bibliotek med rødder i 30’erne, så er der ingen tvivl om, at man på Frederiksberg folder samlingen ud på en anden måde og lader hånt om den til tider lidt snævre litteraturopfattelse, hvor alt er inddelt i genrer eller har påsatte etiketter. Muligheden for at blive udfordret og gå på opdagelse mellem bøgerne er om ikke andet til stede på en helt anden måde på det nyrenoverede bibliotek. Bl.a. gennem udstillingsbordene. Eller inspiratorieborde, som de kalder det på Frederiksberg.

– Vores inspiratorieborde er sammensat ud fra mange forskellige temaer, fortæller Tina Pihl og fortsætter: – Formålet er at give nye indgange til litteraturen for de borgere, der ikke kommer efter en specifik bog, men for at blive inspireret. Vi har arbejdet meget bevidst med at skabe bredde i inspirationen, så at der er borde med aktuelle titler og borde med temaer sammensat af bibliotekarer, almindelige biblioteksbrugere, Frederiksbergforfattere og litterære selskaber. Vi har også et bord inspireret af ombygningen med litteratur fra 1930erne.

Så helt væk er den tematiske opdeling ikke, den har blot fundet et andet udtryk. Ved at placere bøger rygvendt og kun med et eksemplar af hver titel i reolerne langs væggene, har man skabt en masse rum i lokalerne. Og det giver plads til de godt 50 borde, hvor man under forskellige overskrifter udstiller bøger under et givent tema. Mest iøjnefaldende og med et glimt i øjet er bordet med grønne bøger.

– Bordene er alle runde og med et skilt i midten, der viser, hvorfor netop de titler er samlet på bordet. Vi har arbejdet meget bevidst med udformningen af bordene med inspiration bl.a. fra engelske boghandlere. Her så vi, at de runde borde gør det lettere for lånerne at overskue titlerne. Til gengæld har vi skulle arbejde en del med vores logistik, der er en anden end boghandlernes. Vi har måtte udvikle en helt ny form for logistik, der sikrer, at lånte bøger vender tilbage til de rigtige borde, og at bøgerne kan genbruges, når et inspiratoriebord er læst ud, slutter Tina Pihl af med at fortælle.

Krimier, blot på en anden måde

Krimierne er der naturligvis stadig masser af på Frederiksberg Bibliotek. Men de er udstillet som de andre temaer på inspiratorieborde, hvor nogle er kurateret – eller udvalgt, om man vil -, af personalet, men på en håndfuld af bordene er udbuddet kurateret af Det Danske Kriminalakademi.

Hvert af bordene har en tematisk overskrift, der i en kort tekst på bagsiden udfoldes, men meget bevidst lægger op til en vis fortolkning hos lånerne. Igen er tanken, at man forsøger at gøre op med konventioner og begrænsninger i forståelsen for, hvad der er en krimi.

Litteraturformidler Søren Langager Høgh fortæller:
– Vi har lagt vægt på at sidestille den populære krimigenre med alle andre bøger, og derfor har krimierne fået samme behandling som enhver anden bog, bl.a. i form af borde, der er kurateret med ekstern ekspertise. Samarbejdet med Det Danske Kriminalakademi har været øjenåbnende for os i forhold til at fremstille krimien som meget mere og andet end populær.

Krimibordenes temaerne er udvalgt af akademiet sammen med en tilhørende litteraturliste over bøger, der kan suppleres med i takt med at de udstillede bøger lånes ud.

– Konceptet har været, at lade Det Danske Kriminalakademi kuratere godt halvdelen af krimibordene ud fra litterære, tekstbaserede samlingspunkter, mens den anden halvdel er kurateret af vores bibliotekarer med udgangspunkt i læseren, dvs.  popularitet og lånernes ønsker, behov etc. På den måde er håbet, at vi kan tilbyde biblioteksbrugeren det velkendte, men også rydde nyt terræn, så krimilæseren vil få andre perspektiver på bøgerne og ser dem i den bedste lyssætning, uddyber Søren Langager Høgh.

Det skal næsten opleves

Har du lyst til at se biblioteket i al sin genskabte pragt og samtidigt høre mere om både bygningen og tankerne bag nyindretningen, så byder personalet på en række omvisninger i den kommende tid. Du kan læse mere her: https://fkb.dk/tags/omvisning

Foto: Julie Murphy