facebook-pixel

100 års ensomhed

img

100 års ensomhed

Fakta om bogen

Titel: 100 års ensomhed

Udgivelsesdato: 17-11-2014

Sider: 376

Genre: Romaner og noveller

Forlag: Rosinante

Forfatter: Gabriel García Márquez

Oversat af: Merete Knudsen

Oversat fra: spansk

Format(er)ISBN
Hæftet bog9788756808217
Hæftet bog9788756811156
Lydbog til download9788763862035
Ebog (ePub)9788763839693
Hæftet bog9788763815239
Indbundet bog9788756815888
Hæftet bog9788756811156
Hæftet bog9788763837040

Den fabulerende, fantastiske krønike om den ensomt beliggende landsby Macondo og dens store, farverige Buendiaslægt.
Det er ægteparret José og Ursula Buendia, fætter og kusine, som engang i 1800-tallets begyndelse grundlægger den lille flække, som Márquez befolker med en broget skare af lidenskabelige kvinder, eventyrlystne mænd, pjaltede sigøjnere og hvileløse ånder.

Trods frygten for indavl drages slægtens mænd på forunderlig vis generation efter generation mod slægtens kvinder alt imens moderne landvindinger på godt og ondt trænger sig på udefra. Men Buendia-familien er underlagt den skæbne, som bogens titel hentyder til, menneskets evige ensomhed, og dens æra skal slutte, når gamle forudsigelser og spådomme nedskrevet på sanskrit engang bliver tydet.

100 års ensomhed er sydamerikansk verdenslitteratur, når det er bedst, og et absolut hovedværk i genren magisk realisme. Under magien og fablen finder man Márquez’ indignation over social uretfærdighed og hans litterære protest mod de politiske forhold.

Pressen skriver:

»100 års ensomhed« rummer en strøm af sanselighed, humor og vidtfavnende kreativitet. Man fornemmer duften af oregano og overvældes af fantasirigdommen.«
***** – Eva Pohl, Berlingske