Den største succes i restaurationsbranchen, Park på Østerbro, ligger øde hen. Da en tidligere boksetræner omdanner stedet til en eksklusiv sexklub, med hjælp fra fortidens store boksenavne, åbnes en verden af ludomani, afpresning og umulig kærlighed. Læg dertil en mystisk, hemmelig kuffert og du har nogle af de mange spændende elementer, der indgår i bestsellerforfatteren Henrik Frederiksens nye bog PARK, som udkommer den 1. november 2016
PARK er fortsættelsen til den anmelderroste trilogi Kontaktpersonen, Det Dobbelte Menneske og Optaget, der sammen med Henrik Frederiksens øvrige bøger har modtaget flotte anmeldelser og er solgt i mere end 250.000 eksemplarer.
I PARK møder vi atter den navnløse jeg-fortæller og hans bofælle Pastoren, som mange læsere har fået et fortroligt forhold til. Fortælleren har – som forfatteren i virkeligheden – bokset sammen med mange af de store navne i Sparta, der ligger i samme bygning som Park. Flere af dem er strandet efter karrieren og Park som sexklub bliver stedet, hvor de forsøger at skabe noget nyt og genfinde storheden.
Men i stedet begynder en byge af bitre intriger at udfolde sig.
Det er stærkt underholdende læsning. Som i Henrik Frederiksens øvrige forfatterskab er handlingen levendegjort gennem et detaljeret persongalleri og maleriske beskrivelser af det københavnske gadebillede, der efterlader læseren med en filmisk oplevelse af bogen. Henrik Frederiksen formår samtidig at strø komiske betragtninger ind i handlingen, der får karaktererne til at fremstå hjertelige, sårbare og ikke mindst troværdige.
Henrik Frederiksen har udgivet 9 bøger, der genremæssigt spænder fra det mere comedy-relaterede til gedigne spændingsromaner. Med et salgstal på mere end 250.000 bøger fra eget oplag, må han betragtes som en af Danmarks mest succesfulde forfattere, også hvad angår anmeldelser. Om Det Dobbelte Menneske skrev Berlingske blandt andet, “en morsom og indsigtsfuld parforholdsthriller” og “han skriver, så det er en lyst, og man klapper ad hans røntgensyn på kærligheden” mens Weekendavisen har skrevet, at “Frederiksen har fortjent sit kælenavn som kongen af den litterære underskov”.
PARK udkommer den 9. november og kan købes online på frederiksensforlag.dk
For mere om Henrik Frederiksens forfatterskab, se venligst frederiksensforlag.dk
Hør Henrik Frederiksen i DR P2 radio
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p2/jersild-jukeboxen-81/#!/
Det er programmet søndag den 27/11, ca. 30 minutter inde i programmet.
For yderligere information og interview kontakt venligst PR-agent Thomas Serup, PROACTOR på ts@proactor.dk / 2673 8000.